Natascha Linea efter vigtigt møde i dag: - De vil hjem til Tyskland

LÆS OGSÅ: Natascha Linea har vundet før
I dag skulle Natascha Linea ind til Ankestyrelsen og tale sin sag, efter hendes to sønner Novah og Miso den 26. april blev hentet af tysk politi midt om natten for at blive akut anbragt ved to danske plejefamilier.
Flankeret af sin advokat Mia Søgaard, sin partsrepræsentant Lea Strynø, eksmandens advokat og sin far tog hun turen adressen i Flensborg i Tyskland til Ankestyrelsen i København.
Mia Søgaard fortæller til SE og HØR, at de havde tre ting med til dagens møde.
De handlede om anbringelsesgrundlaget, hvorvidt eventuelle problemer kunne være løst i hjemmet og endelig hvorvidt, der var et akut behov for en formandsbeslutning.

Og hun har et klart mål med dagens møde.
- Vi mener, at Lolland Kommunens beslutning selvfølgelig skal afvises.
- Det er vores påstand, da der både er formelle og materielle mangler i beslutningsgrundlaget, fortæller hun.
Aldrig sjovt
Natascha Linea har før kæmpet i Ankestyrelsen og vundet, da hendes datter Lia blev fjernet fra hjemmet i 2013. Men efter mødet i dag havde hun svært ved at vurdere, hvilken vej beslutningen går.
- Det ved jeg egentlig ikke.
- Jeg har ingen idé om, hvordan det gik overhovedet. Men som min advokat siger: De (myndighederne, red.) har ikke ret til at gøre, hvad de gjorde, jo.

- Hvad håber du kommer til at ske nu?
- Jeg håber selvfølgelig, de hjemgiver børnene, jo.
- Hvordan er det for dig at sidde til sådan et møde?
- Det er aldrig sjovt. Det er aldrig fedt.
- Men jeg synes, det gik godt. Jeg har jo en god advokat.
Vil hjem til Tyskland
En time om ugen må Natascha Linea snakke med sønnen Novah, mens det er en time hver anden uge med mindstesønnen Miso.
- Hvad siger drengene til det hele?
- De vil bare gerne hjem til Tyskland, jo.
- Det er det eneste, de siger, når vi snakker. Hvornår de kommer hjem til Tyskland.

Holder hovedet højt
Der er dog nogle ting, der stadig glæder hos Natascha Linea.
Hun har nemlig fået en lejlighed i Tyskland og er så småt ved at være på plads.
Derudover har den højgravide 28-årige kun fire uger tilbage, før tvillingerne Nadia og Elias melder deres ankomst.
- Det er ved at blive noget tungt.
- Jeg har haft bækkenløsning siden uge 13, så det er lidt hårdt, fortæller hun.
Efter dagens møde skal Ankestyrelsen nu beslutte, hvorvidt Natascha Linea skal have sine to drenge tilbage.