Kendte21. april 2022

Neel Rønholt og Silas Holst indtager hovedrollerne i "Grease"-musical

Fans kan glæde sig til næste forår, hvor en nyopsætning af "Grease"-musicalen får premiere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/crop_neel_roenholt_og_silas_holst1_kred._miklos_szabo_copy.jpg
 Foto: Miklos Szabo

Synger du med på “Summer Nights”, “Hopelessly Devoted to You” og “Greased Lightning’ “, kan du godt glæde dig.

Den 9. marts 2023 får en nyopsætning af musicalen "Grease" premiere, og i de to bærende hovedroller bliver det Neel Rønholt og Silas Holst, der skal spille Sandy og Danny.

"Vild med dans"-veteranen er en garvet musicalperformer og har senest brilleret i "Kinky Boots" på Det Ny Teater.

For 37-årige Neel Rønholt, der primært ses på film og tv, er det dog en debut på musicalscenen.

– Fans af "Vild med dans" kan sikkert huske, at hun er en talentfuld danser, men hvad de færreste ved, er, at hun også er stærkt syngende, og publikum kan glæde sig til at se hende folde sig helt ud i den rolle, som Olivia Newton-John udødeliggjorde i filmen, lyder det i en netop udsendt pressemeddelelse.

Helt uden debut bliver Silas Holst dog ikke. I den kommende "Grease"-opsætning, får den 39-årige dansedarling nemlig sin debut som koreograf sammen med Toniah Pedersen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/miklos_szabo.jpg
 Foto: Miklos Szabo

På rollelisten findes også Lea Thiim Harder som Rizzo, Joakim Tranberg som Kenickie og Johanne Milland som Marty. Foto: Miklos Szabo

Musicalen "Grease" får premiere den 9. marts 2023 i Scandic Falconer, og rykker videre til Musikteatret Holstebro fra 12. april og Vejle Musikteater fra 26. april.

Sponsoreret indhold