Kendte6. juni 2023

Netflix-stjernen Anna Shay er død

Realitykendissen har fået et slagtilfælde og er pludseligt gået bort
Netflix-stjernen Anna Shay er død efter et slagtilfælde.
Netflix-stjernen Anna Shay er død efter et slagtilfælde.
 Foto: Ritzau Scanpix

Netflix-stjernen Anna Shay er død.

Den 62-årige kendis var en af de mest kendte medvirkende i realityprogrammet "Bling Empire".

Hun døde mandag efter et pludseligt slagtilfælde.

Det skriver flere amerikanske medier, heriblandt People Magazine, der har fået fat i en udtalelse fra familien.

- Det er med triste hjerte, at vi må fortælle, at Anna Shay, en kærlig mor, bedstemor og karismatisk stjerne, og vores største solstråle, er gået bort i en tidlig alder af 62 år på grund af et slagtilfælde, lyder det.

- Anna lærte os mange lektioner om livet omkring, hvordan man ikke skal tage det alt for seriøst, og hvordan man skal nyde de bedre ting. Hendes påvirkning af vores liv vil blive savnet, men aldrig glemt, fortsætter udtalelsen.

Anna Shay har været med i "Bling Empire" siden dets premiere tilbage i 2021.

I programmet følger man en række af de mest velhavende asiater i Los Angeles, og den nu afdøde realitystjerne var en af de mest berømte fra programmet.

Hun betragtes som en kultfigur og var desuden den rigeste hovedperson i programmet, da hun havde arvet en gigantisk formue fra sin far, der var stifter af Pacific Architects and Engineers, hvilket er en amerikansk forsvars- og statsentreprenør.

Der har dog været en del mystik omkring, hvor stor familieformuen reelt er, og derfor vides det ikke, hvor mange penge Anna Shay efterlader

Det vides ikke, hvor stor en formue Anna Shay efterlader sig.

Realitykendissen var mor til en søn ved navn Kenny Kemp på 29 år. Derudover bliver der i familiens erklæring nævnt børnebørn og eksmænd i flertal, men deres identitet er ikke kendt af offentligheden.

Sponsoreret indhold