Kendte9. april 2024

Nicklas Bendtner afslører: Vild frisure på vej

I efterhånden en del år har Nicklas Bendtner haft langt hår. Nu har den tidligere landsholdsangriber dog planer om at få en ny og ganske vild frisure
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
I "Breinholts" afslører Nicklas Bendtner, hvordan hans hår skal klippes, næste gang han skal til frisøren. Se hele klippet her!
 Video: Viaplay

LÆS OGSÅ: NICKLAS BENDTNER FIK ALKOHOLFORBUD

Alt, hvad der foregår på toppen af Nicklas Bendtners hoved, har åbenbart stor interesse.

Tidligere i år var der et hav af mennesker, som havde en holdning til, at fodboldpensionisten havde en høj hat på til EchoPrisen.

Og i årenes løb har også den tidligere angribers mange forskellige frisurer givet anledning til debat.

Bendtner er i dag gæst i "Breinholts" på Viaplay, og her er hans lokker igen et tema. Denne gang er det Nicklas' egen mor Joan, som bringer emnet på banen.

- Hvad skal din næste frisure være? Det er vi mange, der spekulerer over. Jeg glæder mig til at se, hvad du finder ud af, siger Joan i en video, som Anders Breinholt viser Bendtner i programmet.

Nicklas Bendtner
Snart er det slut med de lange lokker for Nicklas Bendtner.
 Foto: Martin Høien

- Det er blevet lidt for langt, og det skal også klippes, svarer den engang til tider målslugende angriber.

Men hvad skal der så ske med Bendtners lange lokker? Det har han selvfølgelig også svaret på.

- Jeg går lidt efter at få det kort i siderne og langt i nakken. Tyskeren, røber Sus Wilkins' kæreste.

Herefter fisker han og Breinholt lidt efter, hvad den frisure egentlig hedder, før redaktionen byder ind med svaret: en mullet!

- Det er en mullet, jeg skal have, slår Bendtner fast.

Stilen kaldes også hockey-frisuren, bundesligahår og meget andet, og den var stor i 80'erne. De seneste par år har den gjort comeback, og vi glæder os ustyrligt til at se Bendtner rocke den.

Sponsoreret indhold