Kendte9. april 2021

Nicklas Bendtner er fortid: Philine fik nok

Modellen og fodboldspilleren har ikke længere samme værdier. Nu er det slut, og Philine er flyttet fra kæmpevillaen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Så gik den ikke længere.

Forleden kom det frem, at Philine Roepstorff er gået fra fodboldhugget Nicklas Bendtner. Det afslørede hun på sin YouTube-kanal i filmen “Moving on”.

– Nogle gange går tingene ikke som planlagt. Og nogle gange er det svært at træffe det rigtige valg. Nicklas og jeg er gået fra hinanden, skrev hun på videoen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20200311-133049-1_32mb.jpg

Nicklas Bendtner, 32, danner ikke længere par med Philine Roepstorff, 28. Foto: Discovery Networks Danmark

Over for SE og HØR bekræfter hendes presserådgiver, Helle von Wildenrath Løvgreen, bruddet.

– Det er korrekt, at Philine og Nicklas ikke længere er et par, siger hun.

Dermed sættes punktum for et af Danmarks mest feterede jetsetpars forhold, der har været alt andet end roligt. I virkeligheden har romancen været ekstremt turbulent. Der har både været plads til vild kærlighed og barske skænderier.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/bendtner-philine-a_60631fb09bc00.jpg

I DPlay-serien “Bendtner & Philine” har man set både de gode og dårlige sider af forholdet. Nu har Philine nået grænsen og droppet den tidligere landsholdsspiller. Foto: Discovery Networks Danmark

– Forholdet har lært mig meget. Specielt vigtigheden af, at man er på samme side. Jeg har haft mange oplevelser, så nu starter jeg et nyt kapitel i en styrket position, skriver Philine.

Dermed lægger modellen ikke skjul på, at hun ikke længere deler værdier med Bendtner, og at bruddet derfor er uundgåeligt.

Utroskab

Det har været fremme, at utroskab før har plaget deres forhold, og det har Philine ærligt fortalt om.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/20200711-122930-6_13mb.jpg

Parret nød sommeren og vandet i Italien. Foto: Ritzau Scanpix

– Det værst tænkelige, der kunne ske i vores forhold, skete. Så nu kan jeg ikke frygte det mere, for det er sket, og forhåbentlig vil vi det samme, så jeg må stole på det. Jeg vil ikke sidde og sige, tilliden er tilbage, fordi der vil altid være et tillidsbrud. Men jeg synes, vi er helt tilbage fra ”scratch”. En dag kan vælte det hele, sådan er det, men jeg bærer ikke nag, sagde Philine i DPlays populære serie “Bendtner & Philine” i efteråret 2020.

Allerede dengang afslørede Philine, at parrets forhold var så stormfuldt, at de burde gå fra hinanden i ny og næ.

Skulle ikke være sammen

– Nicklas og mit forhold er meget turbulent. Jeg føler, at vi burde gå fra hinanden i hvert fald en gang hver anden uge.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/philbendtner.jpg
 (Foto: Instagram/Philineroepstorff)

Parrets forhold har været stormende - men der har været masser af kærlighed. Foto: Instagram

Jeg har det meget forskelligt, når Nicklas er ude. Når han er på jagt midt i Jylland uden nogen mennesker, så er det bare top dollar. Så er det Philine-tid og ingen bekymringer. Er han i Las Vegas … selv om det har jeg ikke lige prøvet, men så tror jeg da, at jeg ville have det anderledes, sagde Philine i et senere afsnit af tv-serien.

Lejlighed i København

Philine fortæller også på den nye YouTube-video, at hun er flyttet fra kæmpevillaen i Høsterkøb i Hørsholm for at komme tættere på hovedstaden.

– Jeg har besluttet at flytte ud af huset i forstæderne og ind i en lejlighed i midten af København. Jeg vil gerne vise jer det nye sted, hvorfra jeg vil lave endnu mere indhold. Her bygger jeg mit nye liv og håber på en lys fremtid, siger Philine på sin YouTube-kanal.

Bendtner og Philine nåede at danne par i knap tre år.

Sponsoreret indhold