Nicklas Bendtner og Sus Wilkins jubler: Endelig er det sket
LÆS OGSÅ: CHOKERET OG BANGE EFTER KNIVOVERFALD
Powerparret har dog måtte vente særdeles længe med at flytte ind i deres nye hjem, som ligger et stenkast fra Københavns Hovedbanegård.
I mellemtiden har fodboldpensionisten og den tidligere danser boet i Bendtners store palæ i den nordsjællandske by Høsterkøb. En villa, som han i over to år har kæmpet for at få solgt.
Huset har stadig ikke skiftet ejermand, men der er stadig noget at smile over på boligfronten. Det afslører Sus, da vi møder hende på den røde løber til TV 2-showet "De største øjeblikke".
- Vi er plads i lejligheden! Vi har lige hentet nogle lamper, som skal sættes op, men ellers er vi på plads, afslørede Wilkins over for SE og HØR.
- Det er for fedt! Jeg er kommet tilbage til Vesterbro, som jeg elsker. Jeg er vokset op i byen, så jeg er en bypige, indrømmede Sus.
Rejs, rejs, rejs
Man kan nærmest ikke gå ind på Bendtners eller Sus' Instagram-profil uden at se, at parret er på ferie et eksotisk sted. Sådan kommer det fortsat til at være i det nye år.
- Vi skal fortsat arbejde med hver vores ting, men så skal vi ud at rejse. Jeg ved ikke hvorhen endnu, men vi skal rejse en masse i 2025, lød det fra Sus.
Mens Danmarks hotteste kendispar har travlt med at udforske jordkloden, har hun ikke travlt med at få en ring på sin finger og bliver til fru Bendtner.
- Overhovedet ikke. Der må gerne gå lang tid med sådan noget. Det er bare dejligt at være forelsket, slog hun fast.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen!