Kendte7. februar 2024

Nicklas Bendtner strøg forbi pressen: Nu taler mor Joan

Fodboldflaben imponerede ikke pressen, da han inviterede til premiere uden at svare på spørgsmål. Men mama Bendtner er stolt af sønnike, fortalte hun
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Der var ikke mange ord at hente hos kendisparret.
 Video: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Bendtners far bliver væk: Derfor kommer han ikke

Der var stor gallapremiere i Dagmar Teatret i København onsdag aften.

Aftenens hovedperson Nicklas Bendtner bød pressen og kendisvennerne med til den allerførste visning.

Nicklas selv ville kun tale med Viaplay, som lægger platform til dokumentaren og strøg ellers lige uden om den ventende og forventningsfulde hord af journalister fra øvrige medier.

Mens hans far Thomas Bendtner, som eksfodboldbissen ikke har talt med i årevis, glimrede ved sit fravær, var mama Joan med for at bakke op om sønnike.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-02-08/_mho1021.jpg
Nicklas Bendtner var flankeret af både mor Joan og Sus Wilkins på sin store aften.
 Foto: Martin Høien

Hun har allerede set de tre afsnit, som kan streames på Viaplay den 12. februar.

- Jeg synes, det er helt fantastisk, at der er en, der er så ærlig og fortæller om op- og nedture lød den første anmeldelse fra en måske lidt biased seer.

Mutter er naturligvis stolt af sin søns produkt.

Hun tvivler dog stærkt på, at dokumentarserien kan være med til at hele hendes splittede familie.

Bendtners nye kærlighed, Sus Wilkins, var også med til gallapremieren. Den skønne skuespiller plejer altid at være klar på en kommentar, men i dag ville hun ikke tale med pressen.

- I dag følger jeg bare med Nicklas, lød det.

Du kan se videoen af Nicklas og Sus, som stryger forbi pressen i toppen af artiklen.

Sponsoreret indhold