Kendte19. juni 2024 (opd. 19. juni 2024)

Nicolai Dyhr hænger på tocifret milliongæld

Nicolai Dyhr fra "Den sorte svane" risikerer at miste sit hjem som følge af TV 2-dokumentaren
Nicolai Dyhr skal kunne betale terminen på sit enorme lån for at blive boende på Frederiksberg.
Nicolai Dyhr skal kunne betale terminen på sit enorme lån for at blive boende på Frederiksberg.
 Foto: TV 2

LÆS OGSÅ: Efter TV 2-afsløring: Fjerner advokat Nicolai Dyhr fra hjemmeside

Et er at miste job og anseelse og af en TV2-dokumentar blive stemplet som en vigtig brik i et kriminelt netværk.

Noget andet er at miste sit hjem.

Nicolai Dyhr, 51-årig advokat i TV 2-dokumentaren "Den sorte svane", har mistet både sit job i advokathuset Horten og retten til at virke som advokat.

Det er to år siden Nicolai Dyhr købte en lejlighed på 298 kvadratmeter i denne ejendom.
Det er to år siden Nicolai Dyhr købte en lejlighed på 298 kvadratmeter i denne ejendom.
 Foto: Google Maps

Nu handler det blandt andet om, hvorvidt "åleruse-advokaten" kan blive boende på en af de fineste og dyreste adresser på Frederiksberg.

Nicolai Dyhr skylder nemlig et tocifret millionbeløb i den 298 kvadratmeter store villalejlighed, som han for to år siden købte for 19.750.000 kroner.

I forbindelse med købet lånte Nicolai Dyhr 15.770.000 kroner i kreditforeningen.

Lånet forrentes med 1,7991 procent om året i rente - det betyder, at der skal betales omkring 23.000 kroner om måneden alene i renter. Dertil kommer afdrag på lånet. Der er dog mulighed for at opnå afdragsfrihed på lånet.

Renteudgifter på godt 23.000 kroner om måneden er ikke beløb, der afskrækker en velbetalt advokat. Men det er Nicolai Dyhr ikke mere - og meget tyder på, at det varer en rum tid, førend han får tilbud om et andet arbejde.

Nicolai Dyhr afviser overfor TV 2 at have handlet i strid med reglerne. Han mener, at han ikke har gjort noget forkert.

Sponsoreret indhold