Nicolai Zobel og Hannah Hovmand udskyder brylluppet: Venter et år

LÆS OGSÅ: Så du det? Kåre Quist med ”skjult” hyldest under ”TV Avisen”
Den 18. januar 2023 afslørede Nicolai Zobel, at han havde været på knæ for at fri til kæresten Hannah Hovmand.
I oktober var parrets status stadig ”forlovet”, og her fortalte rigmandssønnen til SE og HØR, hvornår brylluppet ville finde sted.
– Brylluppet er om et år på rådhuset. Og så vil vi have tid til at planlægge brylluppet, men vi skal lige finde ud af, hvordan det skal være. Om det skal være stort, eller om det bare skal være småt og hyggeligt. Så vi starter med et rådhusbryllup.
Nu er de planer blevet ændret.
Det fortæller Nicolai Zobel til BILLED-BLADET.
Brylluppet er udskudt med yderligere et år.
– Vi venter et år mere med at blive gift. Hannah vil gerne være færdig med sin uddannelse som Serviceøkonom inden. Og det tager også lidt tid med planlægningen, siger han til BILLED-BLADET.
Parret samler i mellemtiden på erfaringer og inspiration fra venner og familie, så planlægningen i sidste ende bliver noget lettere at komme i hus med.