KendteI går

Niels Brandt med vild afsløring: Var meget tæt på at aflyse alle koncerter i Parken

I sommer glædede mange musikfans sig til at opleve Minds of 99 i Parken, men de stort opslåede koncerter var tæt på slet ikke at finde sted
Niels Brandt var i en meget mørk periode af sit liv op til de store koncerter i Parken.
Niels Brandt var i en meget mørk periode af sit liv op til de store koncerter i Parken.
 Foto: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Se billedet: Ella Augusta på rød løber med ny kæreste

I sommeren 2024 gav det danske band Minds of 99 tre hæsblæsende koncerter i Parken i København, som væltede både koncertgængerne og anmelderne totalt bagover.

Men de tre udsolgte koncerter var uhyggeligt tæt på slet ikke at blive til noget.

Det afslører bandets forsanger, Niels Brandt, da SE og HØR møder ham onsdag aften i Vega forud for premieren på koncertfilmen "Minds of 99 - Tre dage i Parken".

Rockstjernen var nemlig meget hårdt ramt af depression og selvmordstanker, hvilket han tidligere på ugen satte ord på i et større interview med Ekstra Bladet.

Aftenens hovedpersoner: Minds of 99
Aftenens hovedpersoner: Minds of 99
 Foto: Jesper Sunesen

Men livet med stress, angst, depression og ADHD bliver også skildret i den nye koncertfilm, der har premiere i udvalgte biografer om få dage, og derfor mener Niels Brandt, at han nu "lige så godt kan tale om det".

- Vi wrestlede med nogle ting, som på en eller anden måde også er et udtryk for det liv, som vi har levet gennem mange år, siger Niels Brandt til SE og HØR og fortsætter:

- Jeg synes, filmen viser det godt. Og jeg synes, at filmen viser, at man kan bruge den der modgang til at blive endnu bedre.

- Jeg tror ikke, vi havde spillet tre så gode koncerter, hvis ikke vi havde været igennem de der ting. Vi havde en eller anden frihed, da vi spillede der, og det var på grund af de der udfordringer.

Ifølge Niels Brandt var det vennerne - og ikke mindst bandet - der fik ham på fode igen.

- De drenge, der står her. Det er det, vi har. Det er vores fællesskab.

- For os der er det sådan, vi lever. Vi vil helst op på den scene. Det havde gjort mere ondt på os at aflyse. Det var fandme tæt på.

HAR DU DET SVÆRT?

Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, så sig det til nogen.

Ring til Livslinien på 70 201 201.

Livslinien har åbent året rundt fra 11-05.

- Der var to måneder, hvor vi ikke vidste, om der ville være en koncert, eller om vi overhovedet var et band længere.

"The Minds of 99 - Tre døgn i Parken" vises i udvalgte biografer over hele landet fra den 20. til 23. februar 2025 – og nu også i en ekstra weekend fra den 27. februar til 2. marts 2025.

Premiere på "The Minds of 99 - Tre døgn i Parken"

Sponsoreret indhold