Kendte26. september 2024
Niels Olsen betaler kassen for pragtvilla på Strandvejen
Skuespillerparret Niels Olsen og Joy-Maria Frederiksen betaler tocifret millionbeløb for drømmebolig på Strandvejen i Charlottenlund.
Joy-Maria Frederiksen og Niels Olsen flytter ud, hvor de kan se Øresund.
Foto: MARTIN HØIENNiels Olsen og Joy-Maria Frederiksen får om få dage nøglerne til deres nye hjem på Strandvejen i Charlottenlund.
Skuespillerparret på 64 og 60 år har ifølge Tingbogen betalt 14,5 millioner kroner for en rødstensvilla fra 1930.
Huset rummer 188 kvadratmeter bolig og 70 kvadratmeter kælder.
Huset til højre bliver skuespillerparrets hjem om få dage.
Foto: Google MapsNiels Olsen og Joy-Maria Frederiksen fik forhandlet prisen ned med en hel million kroner fra 15,5 millioner kroner.
Et par måneder i forvejen havde der været en prisnedsættelse på en million kroner.
Olsen og Frederiksen har siden 2019 boet i en 221 kvadratmeter stor lejlighed på Frederiksberg.
Lejligheden, som de betalte 13,5 millioner for, er endnu ikke blevet sat til salg.