Nikita Klæstrup afslører: Gør plads til kæresten Mikkel i lejligheden
Det vrimlede med kendisser i Palads-biografen, da der var premiere på “Jomfruer fra rummet”.
En af dem, der var troppet op for at få taget et billede, snakke med pressen og få en gratis tur i biffen var influenceren og tidligere “Diva i junglen” Nikita Klæstrup, og hun havde kæresten Mikkel med.
SE og HØR mødte det forelskede par til en lille snak om fremtiden.
– Det går rigtig godt. Jeg er ved at gøre plads i lejligheden til Mikkel, fortæller lollikken og fortsætter:
– Jeg har købt opbevaring til hans proteinpulver.
Kæresten Mikkel fortæller til SE og HØR at “It’s getting serious”.
Parret afviser dog, at de officielt er flyttet sammen endnu, selv om Mikkel bruger mere tid hos kæresten end hos sig selv. For kæresten fra Randers har også brug for sin egen plads sommetider, og derfor er det dejligt at kunne tage hjem i sin egen lejlighed.
Faktisk har parret et udtryk for, når han har brug for sin egen plads. De bruger udtrykket “velcro” til at beskrive deres forhold.
– Mikkel siger "velcro", fordi han mener, jeg hele tiden hænger på ham. Jeg synes nu, det er meget cute, forklarer Klæstrup.
Men selv om det kan virke som om, Mikkel sommetider trænger til et break, så kunne noget tyde på, at de nu også meget godt kan lide hinanden. I hvert fald afslører parret deres kommende rejseplaner, og det er ikke få.
Fire rejser er indtil i kalenderen i 2023, og den første er lige om hjørnet. Allerede i næste uge tager de til Stockholm, og senere på året skal de opleve både Orlando, Budapest og Malaysia.