Kendte14. oktober 2020

Nikolaj Coster-Waldau om "Game of Thrones"-voldtægt: Nedværdigende

Hårdt og nedværdigende. Sådan beskriver danske Nikolaj Coster-Waldau en af voldtægtsscenerne i den populære "Game of Thrones"-serie
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/nikolaj-coster-waldau-sh.png
 Foto: MEGA

HBO-hittet "Game of Thrones" er for længst slut, men det betyder ikke, at seriens skuespillere er færdige med at tale om den skandaløse fantasyserie, der blandt andet er kendt for sine voldsomme krigsscener, sexscener og uendelige mængder af nøgenhed.

Flere af seriens kvindelige skuespillere måtte stå model til lidt af hvert, og en af dem var den nu 33-årige Emilia Clarke, der spillede rollen som Daenerys Targaryen.

Emilias "Game of Thrones"-karakter gennemgik både op- og nedture, hvoraf nogle muligvis var lidt voldsommere end andre.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/emilia-clarke-759.jpg
 Foto: HBO Nordic

Emilia Clarkes rolle Daenerys Targaryen havde det langt fra nemt i den populære HBO-serie - og slet ikke hvis du spørger Nikolaj Coster-Waldau. (Foto: HBO Nordic)

Den danske "Game of Thrones"-stjerne Nikolaj Coster-Waldau er blandt dem, der lader til at synes, at serien krydsede et par grænser, da karakteren Emilias karakter blev voldtaget Dothraki-lederen Khal Drogo spillet af Jason Momoa.

- At Emilia skulle spille det i sæson ét, var virkelig hårdt og nedværdigende, fordi det, den karakter går igennem, er forfærdeligt, siger den 50-årige Coster-Waldau til Times of London.

- Hun bliver solgt til en fyr, der voldtager hende, men hendes måde at komme gennem det på er en massiv rejse, ikke sandt?

- Cersei blev heller aldrig betragtet som lige i forhold til hendes bror på grund af hendes køn. Man så stiger hun til tops, siger han om "Game of Thrones"-søsteren Cersei Lannister og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/10.9036271at.jpg
 Foto: HBO Nordic

Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Jamie Lannister i HBO-serien "Game of Thrones". (Foto: HBO Nordic)

- Og du kan godt argumentere for, at de to kvinder endte på den måde, de gjorde, fordi de blev opdraget på den her forfærdelige måde.

Nikolaj Costar-Waldau spillede rollen som Jamie Lannister i den prisvindende tv-serie, der løb fra 2011 til 2019 på HBO.

I 2022 kan "Game of Thrones"-fans se frem til en ny serie i Georg R.R. Martin-universet, når "House of the Dragon" får premiere.

Serien vil fortælle historien om Targaryen-familien og udspiller sig 200 år forud for det, der skete i "Game of Thrones"-serien.

For nyligt kunne HBO bekræfte, at skuespilleren Paddy Considine skal spille en af hovedrollerne i den kommende serie, der indtil videre er bekræftet til at løbe over ti episoder.

Sponsoreret indhold