Nikolaj Coster-Waldaus datter flyver fra reden: Det er overvældende
Han blev verdensstjerne som Jamie Lannister i ”Game of Thrones”, og efter 10 år med optagelser og samvær med alle kollegerne var det hele slut. Sidste sæson kom sidste år, og det var en stor omvæltning.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Danskeren er blevet verdensstjerne med rollen som Jamie Lannister i ”Game of Thrones”. (Foto: HBO Nordic)
Men det er ændringerne i familielivet for tiden, der betyder meget mere for den 49-årige skuespiller.
– Den største forandring i mit liv lige nu er min familiestruktur. Den ene af mine døtre er blevet voksen, og hun forlader reden. Glem ”Game of Thrones” – det (at hun flytter, red.) er mere overvældende og en større forandring af livet, end at et eller andet tv-show slutter, siger Nikolaj Coster-Waldau til magasinet Haute Living om datteren Filippa, der er 19 år gammel.
Permanent bolig i L.A.
Der er bud efter den danske stjerne i Hollywood, og det har betydet, at han sammen med konen Nukâka, 49, og døtrene Filippa og Safina på 16, har sørget for at have en base i Los Angeles. Et hus i Hollywood Hills i skandinavisk stil, så familien føler sig hjemme.
Nikolaj Coster-Waldau: Konen i spotlyset
Artiklen fortsætter under billedet ...
Skuespilleren med konen Nukâka, datteren Filippa på 19 og datterens kæreste Otto til premieren på ”Krudttønden”, lige inden coronavirus lukkede alt ned. (Foto: Dan Mariegaard)
– Jeg kan jo ikke regne med, at HBO indlogerer mig på et hotel længere. Så vi har fået et sted her, som er helt vidunderligt. Jeg har altid elsket at være her, og nu skal jeg bruge endnu mere tid her, når jeg skal lave teaterstykket, siger Nikolaj Coster-Waldau, der skal spille Shakesperare-stykket ”Macbeth” i Los Angeles’ Geffen Playhouse, når det kan lade sige gøre. Planen var, at der skulle være premiere den 16. juni. Men hvornår det lige bliver med coronakrisen verden over, er nok endnu uvist.
WHAT?! Er Jaime Lannister stadig i live i "Game of Thrones"?