Nikolaj Jacobsen under kniven: Skal have kunstigt knæ
Da den nuværende landstrænder for det danske herrehåndboldhold, Nikolaj Jacobsen, stadig var aktivt spillende for 20 år siden, smadrede han sit venstre knæ efter et hårdt sammenstød med den serbiske målmand Zoran Djordjic.
Siden blev landsholdslegenden opereret og spillede flere sæsoner med store smerter - og smerten er blot blevet værre med årene, selvom Nikolaj Jacobsen er trådt uden for stregerne.
Nu tager den nykårede verdensmester konsekvensen og lader sig operere igen. Denne gang skal det nedslidte knæ erstattes af en protese.
Foto: Foto: Slavko Midzor/PA Images/Ritzau Scanpix
Det skriver eb.dk.
- Jeg kan ikke gå i ti minutter, uden det hæver og gør ondt. Det påvirker min nattesøvn, fordi gigten konstant murrer, og jeg kan ikke træne muskulaturen op, fordi smerterne jager som knive i knæet. Der er ingen brusk tilbage, knæet er totalt slidt ned, siger han til eb.dk.
Nikolaj Jacobsen har altid vist, at dagen ville komme, hvor knæet ville stå af. Men han havde håbet på at udskyde operationen til efter OL til sommer.
Nu håber han så på, at få operationen overstået hurtigst muligt, så han står skarpest muligt til OL i Tokyo i juli.