Kendte25. oktober 2024

Nikolaj Lie Kaas er stadig forelsket efter 20 år: - Jeg er heldig med hende

I ”Familier som vores” spiller han fraskilt. Privat er Nikolaj Lie Kaas vild med sin kones selskab og ser hende som sin bedste ven
– Jeg elsker hende meget højt, siger Nikolaj Lie Kaas, 51, om hustruen Anne Langkilde. Parret har været sammen i 20 år og blev gift i 2008.
– Jeg elsker hende meget højt, siger Nikolaj Lie Kaas, 51, om hustruen Anne Langkilde. Parret har været sammen i 20 år og blev gift i 2008.
 Foto: Søren Jul Lamberth

I 20 år har de håndteret en travl hverdag, opfostret to døtre og haft deres op- og nedture som alle par har.

Men trods ”slid” på parforholdet føler Nikolaj Lie Kaas, 51, sig fortsat som en meget heldig mand, når han kigger på sin kone, Anne Langkilde.

I Thomas Vinterbergs nye serie, ”Familier som vores” spiller han arkitekten Jacob, der er fraskilt ,og i skuespillerbranchen er skilsmisser også hverdag. Men når Nikolaj og Anne har holdt sammen i så mange år, skyldes det i høj grad, at de har kunnet samarbejde.

– Der er ikke nogen opskrift på noget som helst. Det er jo det, der er så ubarmhjertigt, når man ser alle de der datingprogrammer som f.eks. ”Kærlighed ved første blik”. Enten så rammer du den, eller også så rammer du den ikke. Fungerer man godt sammen, er man i stand til at gå på kompromis uden at miste sig selv.

I ”Familier som vores” spiller Lie Kaas en arkitekt, der ligesom alle andre skal træffe en masse svære valg, da Danmarks befolkning evakueres.
I ”Familier som vores” spiller Lie Kaas en arkitekt, der ligesom alle andre skal træffe en masse svære valg, da Danmarks befolkning evakueres.

– Det er også en vigtig balance, så man ikke føler, at man fuldstændig har mistet sig selv. Men samtidig så er et parforhold jo kompromis, hvor man skal mødes et eller andet sted, siger Nikolaj Lie Kaas til SE og HØR.

I dag er parrets døtre 16 og 13 år, og de første hårde år er dermed overstået for Nikolaj og Annes vedkommende.

– Man kan altid mærke, at man har små børn, hvor der næsten ikke er tid til kærlighed, men hvor det næsten bliver et arbejde konstant at have små børn. Et makkerskab, hvor det her bare skal over og fikses. Så ved man et eller andet sted meget tydeligt, at det her er en periode. Og den eneste grund til, at man kan holde det ud. Ej, det lød voldsomt!, udbryder han og tilføjer:

Datteren  Gerda Lie Kaas , 18, fik spillede en af hovedrollerne i ”Vildheks” i 2018, og de stolte forældre var naturligvis med på den røde løber.
Datteren Gerda Lie Kaas , 18, fik spillede en af hovedrollerne i ”Vildheks” i 2018, og de stolte forældre var naturligvis med på den røde løber.
Lillesøster  Esther , 13, havde en lille rolle i tv-serien ”Agent”, mens storesøster Gerda havde en lidt større rolle.
Lillesøster Esther , 13, havde en lille rolle i tv-serien ”Agent”, mens storesøster Gerda havde en lidt større rolle.

Frygter døtrenes fraflytning

Skuespilleren frygter måske ikke for en krig mellem Danmark og Rusland. Hans frygt ligger i det absolut nære. For hans ældste datter, Gerda, er i dag 18 år og står derfor for at flytte hjemmefra indenfor den nære fremtid.

- Det bliver da svært at sige farvel. Jeg kender flere, der har fået en stor depression af, at deres børn flyttede hjemmefra. Det, han savnede allermest, var simple ting såsom at fjerne deres legetøj og andet, siger Nikolaj og lufter sin frygt:

– Jeg vil altid have det hårdt med, at hun flytter hjemmefra. Hun er jo en stor del af mit liv.

– Når man ved, at kærligheden er der, så kommer man igennem, fordi kærligheden er på den anden side. Det må være en lakmustest at have små børn. Det der med at kunne mærke, om det holder ... det er sådan en ubetinget kærlighed, som man nærmest ikke har tid til at lægge mærke til i den periode, for det handler om så mange andre ting. Og det at vide, at den er der ubetinget, det tror jeg er vigtigt, mener skuespilleren.

Elsker hende højt

Han ønsker dog ikke at sætte absolutter på deres forhold med udsagn om, at det er for resten af livet.

– Jeg tror, at ingen af os kan lide at høre, at det er for resten af livet, men jeg kan mærke, at jeg godt kan lide hende selskab. Og jeg elsker hende meget højt, og jeg tror også, hvis jeg var idiotisk nok til at ville noget andet, så ville det gå op for mig, at jeg havde taget det for givet. At jeg var heldig, slår Lie Kaas fast.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-25/20230906_LL21059.jpg-1.jpg
 Foto: Lars H. Laursen

”Familier som vores” handler om, at Danmark bliver oversvømmet, og hvordan forskellige mennesker håndterer den kommende katastrofe. Sideløbende byder virkeligheden på, at Beredskabsstyrelsen opfordrer danskerne til at hamstre mad til tre dage.

Og Lie Kaas har moderat taget rådet til sig.

– Jeg har til tre dage, men ikke mere end det. Jeg har ikke shoppet batterier og alt muligt andet, siger skuespilleren, der ikke er bange for, at Danmark ender i krig med Rusland.

Det er et sandt stjernehold, Thomas Vinterberg har bragt sammen i sin nye tv-serie.
Det er et sandt stjernehold, Thomas Vinterberg har bragt sammen i sin nye tv-serie.

– Jeg frygter det ikke, men alt kan ske. Vi står i en situation, hvor alt er porøst, og det er en voldsom periode, vi går igennem her, og alle er usikre på, der kan ske.

Sponsoreret indhold