Kendte17 timer siden

Nikolaj Lie Kaas tjener kassen: Indtægterne eksploderer

Det går forrygende med Nikolaj Lie Kaas' reklameeventyr - for sidste år nærmest eksploderede bruttofortjenesten
Det går forrygende med Nikolaj Lie Kaas' reklameeventyr - for sidste år nærmest eksploderede bruttofortjenesten
Det går forrygende med Nikolaj Lie Kaas' reklameeventyr - for sidste år nærmest eksploderede bruttofortjenesten
 Foto: Martin Høien

Der er penge i Nikolaj Lie Kaas’ ansigt. Mange penge.

For den 51-årige skuespiller lever ikke kun af at være med i film. Sidebeskæftigelsen som reklamesøjle er et særdeles givtig bijob, viser hans netop offentliggjorte regnskab fra det firma, hvor han håndterer sine reklameopgaver.

I 2023 lød bruttofortjenesten på 683.545 kroner, men sidste år eksploderede det tal til intet mindre end 2.554.412 kroner.

En stigning på knap to millioner kroner.

Efter at skattefar havde været på besøg, var der 1.421.009 kroner tilbage, hvoraf Nikolaj lagde de 1.286.009 kroner i sparegrisen.

Han trak dog først en løn på 704.556 kroner og et udbytte på 135.000 kroner ud til sig selv, inden han forede opsparingen.

En opsparing, som de færreste kan prale med. I alt står der nu 4.322.964 kroner på bankbogen og venter på dårligere tider.

Hans første reklamefilm var i sin tid for hårde hvidevarer, og senere forklarede han, hvorfor han medvirkede i reklamer.

- Jeg sagde ja til at medvirke i Punkt 1-reklamerne på et tidspunkt, hvor jeg lige var blevet far og ikke havde tjent en krone i et år. Man får mange penge for at være med i sådan en reklame, og det var bevæggrunden, fortalte han.

Siden er millionerne rullet ind i en lind strøm.

Sponsoreret indhold