Kendte28. april 2020

Nøgen og forlovet? Lily Allen smider tøjet

Den britiske sangerinde Lily Allen har smidt klunset og viser nu kroppen og muligvis en forlovelsesring frem på Instagram
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lily_allen.png
 Foto: MEGA

Den provokerende sangerinde har tidligere joket med, at hendes helt store mission var at blive blokeret fra Instagram. Noget, hun gjorde et ihærdigt forsøg på, ved sidste år at dele et billede af sig selv topløs.

Nu er Lily Allen så på banen igen. Mandag delte hun nemlig et nøgenbillede af sig selv ikke iført meget andet end et håndklæde og nogle smykker.

- Har brug for bekræftelse, skriver den 34-årige sangerinde til billedet.

Og bekræftelse har hun fået, for adskillige har hendes følgere kan ikke undgå at bemærke, hvor skarpt hun står.

Der er dog også flere fans, der har bemærket, at det er noget af en ring, hun viser frem på sin ringfinger.

Den imponerende ring har - ikke overraskende - sat gang i rygterne om, hvorvidt hun er blevet forlovet med "Stranger Things"-stjernen David Harbour, som hun har været kærester med siden sidste år.

Parret bekræftede deres forhold i oktober med et billede fra en tur til Disney World.

Der har tidligere været rygter om, at Lily og David var blevet gift, efter hun på Instagram kom til at kalde ham for sin mand. At dømme efter Lilys ringfinger kunne bryllupsklokkerne godt komme til at ringe for parret i den nærmeste fremtid.

Lily Allen og David Harbour har i den seneste tid været i karantæne i Lilys hjem sammen hendes to døtre, Ethen på syv og Marnie på seks, som hun har sammen med eksmanden Sam Cooper.

Sponsoreret indhold