Kendte9. december 2023

Nu afslører hun: Da Nicki Minaj så dette billede, besluttede hun sig for operation

Rapperen undervurderede størrelsen på sin top, da hun tog til Met Gala i 2022 - det førte til en helt særlig beslutning
US rapper Nicki Minaj arrives for the world premiere of "Barbie" at the Shrine Auditorium in Los Angeles, on July 9, 2023. Michael Tran / AFP
Den amerikanske rapper Nicki Minaj indrømmede i sommer, at hun havde fået en mindre barm. Og nu afslører hun, at det var et helt særligt look, der overbeviste hende om det.
 Foto: Scanpix Denmark, Michael Tran / AFP

Hun var udmærket klar over, at hendes bryster nok ville være tæt på at skvulpe ud over hendes top.

Alligevel cementerede det rapper Nicki Minajs beslutning om at få en brystreducerende operation, da hun så billederne fra Met Gala i 2022.

Det afslører hun i Vogue-interviewet ”Life in Looks” – hvor Minaj gennemgår sine mest ikoniske kostumer gennem karrieren.

– Det er lige gået op for mig, at der faktisk kom noget godt ud af det her, lyder det fra ”Anaconda”-hitmageren med det borgerlige navn Onika Maraj.

– Det var her, det virkelig stod klart for mig, at jeg var nødt til at få en brystreducerende operation, fortsatte hun.

Op til det storslåede Met Gala i 2022, som Vogue-chefredaktør Anna Wintour traditionelt inviterer til hvert år, vidste Nicki Minaj godt, at hendes barm ville komme til at se stor ud i den fjerbesatte bustier, som hun parrede med en baseballkasket og et stort fjerbesat tylskørt.

Ved fittingen inden den store fest, elskede hun outfittet, men sagde alligevel til sit hold:

– Venner, hør her. De her bryster kommer til at løbe ud over toppen.

Nicki Minaj attends The Metropolitan Museum of Art's Costume Institute benefit gala celebrating the opening of the "In America: An Anthology of Fashion" exhibition on Monday, May 2, 2022, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Nicki Minaj troppede op på Metropolitan med sten på sit brystparti. Det var efter den fest, hun vidste, at hun ville have en brystoperation
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP
Photo by: zz/NDZ/STAR MAX/IPx 2022 5/2/22 Nicki Minaj at the 2022 Costume Institute Benefit Gala celebrating the opening of "In America: An Anthology of Fashion" held on May 2, 2022 at The Metropolitan Museum of Art in New York City. (NYC)
Måske var toppen lige lidt for lille, indrømmer Nicki Minaj
 Foto: zz/NDZ/STAR MAX/IPx

Den 40-årige rapper gentog sig selv, da hun var på vej ud til bilen.

– Jeg så mig selv i spejlet og sagde så igen: Venner, mine bryster er på vej ud.

På en ganske forudsigende facon sagde Nicki Minaj endda til pressen på den røde løber, at hun muligvis havde undervurderet størrelsen på sine skåle i toppen.

Om sit frontparti, der desuden var dekoreret med similisten af make up-artisten Pat McGrath, sagde hun nemlig:

– Det eneste lidt uforudsete ved mit look er, at mine bryster er på vej ud af det, fordi toppen måske er en smule for lille.

Nicki Minaj attends The Metropolitan Museum of Art's Costume Institute benefit gala celebrating the opening of the "In America: An Anthology of Fashion" exhibition on Monday, May 2, 2022, in New York. (Photo by Evan Agostini/Invision/AP)
Temaet i 2022 var "In America: An Anthology of Fashion" og Minaj kom i fjer, sten og tyl
 Foto: Evan Agostini/Invision/AP

– Så nyd synet af mine bryster – dem kommer I ikke til at se igen nogensinde, fortsatte hun endda.

I sommer bekræftede ”Barbie Girl”-rapperen Nicki Minaj, at hun havde fået foretaget en operation, som skulle gøre hendes bryster mindre.

Men det har ellers ikke været plastikoperationer, som Nicki Minaj har kunnet se tilbage på med stolthed. Tidligere har hun indrømmet, at hun virkelig har fortrudt sine indgreb.

– Jeg garanterer dig for, at hvis du ændrer noget ved din krop og gør noget kirurgisk og alt det her, så kommer du til — mere sandsynligvis, ikke definitivt, men sandsynligvis — at se tilbage på det en dag og sige, "Jeg var fin, præcis som jeg var", fortalte hun i et andet Vogue-interview for ganske nylig.

Sponsoreret indhold