Nu bekræfter hun: Thalia Pitzner er blevet single
Noget tyder på, at Thalia Pitzner allerede er klar til en nye kæreste.
I et opslag på Instagram afslører hun, at hun er blevet single - og i samme forbindelse reklamerer hun for datingappen Happn.
– Nogle gange går tingene ikke præcis, som vi havde forventet. Nu er jeg single og tester derfor datingappen happn ud. Glæder mig til nye bekendtskaber og oplevelser, som er i vente i fremtiden. Dating kan være hårdt, men det er det hele værd.
Thalia Pitzner flyttede sammen med kæresten i efteråret sidste år. Men de to er nu altså gået hver til sit.
Også i en story sætter Thalia ord på bruddet:
- Mange af jer har spurgt, om jeg ikke er sammen med min ekskæreste længere. Og jeg siger ekskæreste, fordi vi ikke er sammen længere, forklarer Thalia i en story, hvor hun således proklamerer, at hun vil prøve datingappen Happn af.
Overfor SE og HØR ønsker Thalia Pitzner ikke at komme med vilde detaljer om parrets brud. Men hun har dog en smule at sige:
- Vi har bare valgt, grundet forskelligeheder, at vi ikke skal byegge en fremtid sammen længere, lyder det.