Kendte4. november 2022

Nu bor Torp hos mor og far

Hammerslagsmægleren Christian Torp Carlsen er flyttet ind hos sine forældre med hustru og to små børn
Den farverige Hammerslagsmægler Christian Torp kan takke sine forældre for, at han ikke er hjemløs.
Den farverige Hammerslagsmægler Christian Torp Carlsen kan takke sine forældre for, at han ikke er hjemløs.
 Foto: DR/Kim Næser

Hammerslagsmægleren Christian Torp er ifølge CPR-registeret flyttet hjem hos sin mor og far.

Og man kan forestille sig forældrenes begejstring, da deres 40-årige søn pludselig flyttede ind på drengeværelset igen - denne gang med hustru og to små børn på seks og to år.

- Det kan sagtens lade sig gøre, lyder det fra Danbolig-mægleren fra Holbæk.

Inde bag det fyldige fuldskæg forklarer han, at opholdet hos mor og far hænger sammen med, at han og hustruen Ida har købt et nyt hus, som håndværkerne arbejder på at gøre klar til indflytning.

- Det gjorde ondt, men vi var nødt til at få revet et gulv i sildebensparket op for at få lavet gulvvarme. Desuden har vi fået væltet en væg for at åbne op og så skal vi have lavet et nyt gulv, som svarer til den oprindelige sildeparket, siger Christian Torp.

- Vi havde håbet at holde nytårsaften i vores nye hus, men det bliver vi nødt til at fejre hos nogle venner.

Christian Torp og hustruen Ida har betalt 5,3 mio. kr. for deres gulstensvilla, som har fladt tag. Huset rummer hele 189 kvm. bolig og blev bygget i 1959.

Sponsoreret indhold