Kendte10. august 2021

Nu er det endelig afsløret: Sofie Linde vender tilbage som vært på "X Factor"

Fans af det populære sangprogram kan glæde sig over at få tv-vært Sofie Linde, 31, tilbage på skærmen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sofie_linde_pr_bredformat_3840x21602.jpg
 Foto: TV 2

Sidste år måtte spirende sangtalenter og ”X Factor”-seere undvære Sofie Linde, da talentprogrammet rullede over skærmen.

Den garvede tv-vært var nemlig på barsel og måtte således overlade roret til en anden.

Planen var, at komiker Melvon Kakooza skulle styre slagets gang. Men en tumor i hjernen satte en stopper for dén plan.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/melvin_2.jpg
 (Foto: Søren Jul Lamberth)

Foto: Søren Jul Lamberth

Selv om Melvin i dag er ovenpå, var det således ikke muligt for ham at indtage ”X Factor”-scenen – og den tidligere ”X Factor”-vært Lise Rønne trådte til.

Men nu vender Sofie Linde endelig tilbage. Og alt tyder på, at hun i den grad er klar til atter at lede håbefulde sangtalenter gennem både liveshows og hele vejen til den store finale:

- Jeg glæder mig selvfølgelig til endnu en omgang i hele Danmarks familiebil, ”X Factor”. Det har været en god og tiltrængt barsel, men nu er jeg klar, parat og spændt på at komme i gang igen. Jeg glæder mig til at gense alle mine gode og dygtige kollegaer, som jeg har savnet. Og så kan jeg næsten ikke vente med at sige: Rigtig hjerteligt velkommen til endnu en omgang ”X Factor”, lyder det fra Sofie Linde.

Den 15. sæson af ”X Factor” har premiere ved årsskiftet – og optagelserne starter allerede torsdag i denne uge med precastings.

Sangtalenter kan stadig nå at melde sig til – eller blot dukke op på dagen.

Den kommende dommertrio er endnu ikke meldt ud. Trofaste fans af programmet må således vente helt til september, før de får stillet deres nysgerrighed.

Sponsoreret indhold