Nu er det endelig jul i Tivoli: Her tænder de juletræet
Julehyggen har for alvor sænket sig over Tivoli. For kort tid er juletræet i den gamle have nemlig blevet tændt – og det vakte naturligt nok glæde og jubel hos de mange fremmødte.
Det var ingen ringere end entertainer Thomas Eje, der havde fået den fornemme opgave at tænde for julehyggen i Tivoli.
Med sig havde han hustruen Katherine Scrivens Eje - og det var en på mange måder særlig dag for parret.
Hustruen fylder nemlig år i dag, og fødselsdagen fejrer parret altså i Tivoli, inden de senere skal ud at spise med deres børn og børnebørn.
Familien - og alle andre gæster - kan ikke blot nyde synet af magiske juletræslys i Tivoli.
Den eventyrlige have har nemlig også sørget for en ny og flot skøjtebane, lige som duft af gran og gløgg nu breder sig overalt i haven.
Og det store juletræ – der er placeret mellem Tivolis Koncertsal og Plænen – er langt fra det seneste juletræ i Tivoli denne jul.
I alt har forlystelsesparken nemlig opsat og pyntet hele 894 juletræer, mens der tre kilometer granguirlander sørger for at skabe den helt perfekte julestemning.