Nu er det officielt: Pete Davidson kalder Kim Kardashian for sin kæreste
For første gang har Pete Davidson sat en titel på forholdet til Kim Kardashian.
I forbindelse med et tv-show hos People åbnede komikeren op om livet i rampelyset.
- Altså, jeg har ikke rigtig Instagram. Jeg har ikke Instagram eller Twitter eller andre af de ting. Så det meste af min dagligdag går med at sætte mig ind i biler og møde op på forskellige steder, lyder det fra Pete Davidson.
- Ellers, hvis jeg har fri, hænger jeg bare ud med mine venner eller slapper af med min kæreste derhjemme. Så jeg laver ikke så meget, siger den 28-årige komiker som naturligvis refererer til sin 41-årige, nu officielt kæreste, Kim Kardashian.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Rygterne om Kim Kardashian og Pete Davidsons forhold har svirret siden oktober, og nu er det endelig officielt. Foto: Jasa/Backgrid/Ritzau Scanpix
Han afslører desuden, at han ikke har mærket den store forskel, siden han for alvor er blevet et hot navn i medierne.
- Engang i mellem sker det, at nogen skriger af dig. Og det kan være svært at få Dunkin' Donuts. Men udover det, er det helt fint. Det er ikke slemt. Det kunne være meget værre, siger Pete Davidson.
Kim Kardashian og Pete Davidson har siden efteråret nærmest ikke kunnet slippe hinanden, men indtil nu har parret været tilbageholdene med at gøre det officielt.