Kendte18 timer siden

Nu er det sket: Malo Chapsal er officielt flyttet fra Medina

Efter syv år sammen - fire af dem som mand og kone - er Malo Chapsal og Medina officielt flyttet fra hinanden
Malo Chapsal skal til at vænne sig til et helt almindeligt liv uden Medinas millioner i ryggen.
Malo Chapsal skal til at vænne sig til et helt almindeligt liv uden Medinas millioner i ryggen.
 Foto: Dan Mariegaard

LÆS OGSÅ: Philip Billing sælger luksuslejlighed - satser på millionfortjeneste

Tidligere på måneden kunne SE og HØR afsløre, at Malo Chapsal har købt sit eget rækkehus i Kokkedal.

Kort efter bekræftede Medina overfor B.T., at hun og Malo gik hver til sit efter syv år sammen.

Dengang boede Malo officielt stadig i villaen i Hørsholm, men ifølge Folkeregisteret er han nu rykket til Kokkedal.

Parret mødte hinanden til fælles venners bryllup i 2018, blev selv gift i 2020, og kort efter blev de forældre til først Tyler og senere Elliot.

I forbindelse med brylluppet sikrede Medina sin formue gennem en ægtepagt.

For et år siden fordelte de ejerskabet af millionvillaen i Hørsholm, så Malo gik fra at eje halvdelen til kun at eje 10 pct.

Han forlader derfor ikke Medina og Hørsholm med millioner på lommen.

Parret har ikke delt mange ord om bruddet - kun at det er foregået med kærlighed og respekt.

- Alt er helt udramatisk, det er sket i fred og fordragelighed og kærlighed, sagde popdronningen til B.T.

Skilsmissen kommer alligevel som lidt af et chok.

Så sent som i julen var den lille familie på fire på juleferie på Mauritius.

Herfra delte Medina en stribe billeder af sig selv, Malo og deres to drenge.

På det ene billede går parret hånd i hånd i vandkanten, mens de på det sidste læner sig ind over deres to drenge og mødes i et kys.

Det er med andre ord kun få måneder siden, kærligheden stadig så brændende varm ud.

Sponsoreret indhold