Kendte16. august 2018

Bønfaldt kone og børn om at komme hjem: Nu er han anholdt

En amerikansk mand er anholdt, efter at han angiveligt har indrømmet at have myrdet sin gravide kone og to døtre. Få timer forinden var han stået frem på TV og bønfaldt sin kone og børn om at vende sikkert hjem
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mand_front.jpg
 Foto: Privat

34-årige Chris Watts er lige nu i politiets varetægt, efter at han onsdag aften angiveligt indrømmede overfor politiet, at han har myrdet sin gravide hustru og parrets to døtre.

Få timer inden anholdelsen var den amerikanske fyr stået frem på national TV, hvor han havde bønfaldt sin hustru og børn om at vende hjem.

Det skriver Daily Mail.

https://imgix.seoghoer.dk/mand_0.jpg

Chris stod frem på national TV blot få timer før, han overfor politiet indrømmede at have myrdet dem. Foto: NBC

Chris Watts har også tidligere fortalt politiet, at han sidst så sin hustru klokken 05.15 mandag morgen, inden at han tog på arbejde i Frederick, Colorado.

Natten forinden havde parret ifølge Chris haft en ”følelsesladet samtale”, efter at Shannan var vendt tilbage efter en forretningsrejse sent aftenen forinden.

Det samme fortalte han også, da han stod frem på NBC's Today-show. Her fortalte han, at han ”ikke anede”, hvor hans hustru og to døtre var, og han kaldet det hele for et mareridt.

- Jeg føler slet ikke, at dette kan være rigtigt. Det er et mareridt, jeg ikke kan vågne fra, fortæller han.

Chris har tidligere forklaret både politi og på TV, at han blev bekymret i løbet af mandagen, da hans hustru ikke besvarede hans sms’er . Han havde i løbet af formiddagen sendt hende flere sms’er, men da hun ikke svarede, blev han bekymret.

https://imgix.seoghoer.dk/familie_5.jpg

Chris Watts sammen med sin hustru og deres to døtre. Foto: Instagram

Omkring middagstid opdagede han via et hoveddørskamera, han kunne følge fra sin mobil, at en ven kom forbi parrets hjem, men at hustruen ikke lukkede op.

Chris har efterfølgende fortalt, at han hastede hjem, hvor han kunne konstatere, at konen og børnene væk. Politiet modtog efterlysningen klokken 13.40 mandag.

Ifølge Dave Baumhover fra Frederick Police Department var der intet i hjemmet, der indikerede, at der havde været indbrud, og han tilføjede, at Shannan heller ikke har kæmpet med mentale problemer.

https://imgix.seoghoer.dk/anholdt_0.jpg

Chris Watts er nu i politiets varetægt. Foto: Weld County Sheriff

Desuden blev hendes mobil, pung og andre personlige ejendele fundet efterladt i hjemmet.

Onsdag aften valgte Chris så angiveligt at indrømme, at han har myrdet dem alle tre.

Det er endnu uvist, hvordan Chris Watts er sigtet i sagen. Politiet er lige nu i gang med at lede efter ligene af konen og de to døtre.

Chris har tidligere fortalt, at han ”ikke anede”, hvor hans 34-årige hustru Shannan og døtrene Bella Celeste var. Shannan var gravid i 15 uge med deres tredje barn.

Sponsoreret indhold