Kendte28. april 2021

Nu er trinene kun hans: Beyoncés "Single Ladies"- koreograf får copyright på dansen

JaQuel Knight, der stod bag koreografien i musikvideoen til kæmpehittet ”Single Ladies”, er den første person nogensinde, der har fået beskyttet sine berømte dansetrin med copyright
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Med helt særlige, efterhånden ikoniske bevægelser, får Beyoncé kommunikeret klart:

"Du skulle tage og putte en ring på denne finger, hvis du virkelig kan lide, hvad du ser."

Og dansetrinene fra 2008-hittet “Single Ladies (Put a Ring on It)” har nu som de første i historien fået en regulær copyrightbeskyttelse.

Det skriver magasinet Variety.

Det sker, efter den 31-årige stjernekoreograf, JaQuel Knight, har stiftet sit eget selskab, Knight Choreography and Music Publishing Inc.

Og som i den forbindelse har forsøgt at tage kontrol over sit imponerende repertoire af danse, som den han udviklede til megastjernens legendariske musikvideo.

Skriver historie

Siden har 39-årige Beyoncé gjort brug af Knights kreative evner og benyttet ham som hovedkoreograf på adskillige turnéer – for slet ikke at nævne hendes storslåede todelte Coachella-optræden i 2018.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega204324_008.jpg
 Foto: MEGA

Festivaloptrædenen i 2018 under Coachella var et kæmpe set-up. Også her havde Knight stået for Queen Beys imponerende koreografi. (Foto: MEGA)

Han er også idémanden bag Jennifer Lopez og Shakiras Super Bowl Halftime Show forrige år, ligesom han har stået for dansen i Cardi B og Megan Thee Stallions ”WAP”-video.

Sidstnævnte er blevet en decideret trend at forsøge at genskabe på det sociale medie TikTok.

- Når man får copyrightbeskyttelse, handler det om at tage magten tilbage i kunstnerens hænder, fortæller JaQuel Knight til Variety.

- Vi skaber en historisk præcedens med vores ”Single Ladies ”-copyright, lyder det videre i hans begejstrede udtalelse.

Skal krediteres

Og ganske rigtigt kommer hans oprettelse af selskabet – der skal sikre unge talenter rettigheder i fremtiden – midt i en tid, hvor danserettigheder er oppe til diskussion.

For en måned siden endte TikTok-stjernen Addison Rae i et voldsomt stormvejr, da hun på talkshowet Jimmy Fallon skulle optræde i et segment, hvor hun fyrede flere virale danse af. På intet tidspunkt blev - i de fleste vedkommendes tilfælde sorte - kunstnere bag dansene ikke krediteret.

Senere fortalte Rae i en form for undskyldning, at det aldrig var hendes intention at stjæle trinene fra de oprindelige ophavsmænd og -kvinder bag bevægelserne.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/mega617806_055_1.jpg
 Foto: MEGA

Skulle 20-årige Addison Rae nogensinde få lyst til at fyre den af til "Single Ladies" skal hun være mere påpasselig med sine bevægelser i fremtiden. (Foto: Mega)

Copyrightbeskyttelsen af “Single Ladies”-dansen giver Knight mulighed for at kontrollere, hvem der laver indhold, der inkluderer trinene. Han kan endda forlange at få taget videoer ned, hvis ikke de krediterer ham på eksempelvis TikTok.

JaQuel Knight er en af de største og mest erfarne show- og musikvideokoreografer i branchen. Han har arbejdet med kæmpestjerner som Britney Spears, Nicole Scherzinger, Rihanna og Tinashe. Han har vundet to MTV Awards – først for arbejdet med ”Single Ladies (Put a Ring on It)” i 2008 og siden for Beyoncés “Formation” i 2016.

Gense den forrygende musikvideo "Single Ladies (Put a Ring on It)" her - men kig dig lige over skulderen, før du danser løs:

Sponsoreret indhold