Nu gør han det igen: Justin Biebers "problematiske" dreadlocks er tilbage
Klog af skade?
Det kan man ikke sige, at den 27-årige popdreng Justin Bieber umiddelbart er blevet, siden sidste gang beskyldninger om kulturel appropriation haglede ned over ham i 2016.
Eller også er han bare helt ligeglad.
For nu – under en velfortjent ferie med hustru Hailey – har han valgt at anlægge sine omdiskuterede dreadlocks på ny.
Over weekenden postede ”Lonely”-hitmageren en række billeder, hvor frisuren kunne skimtes, før vi mandag gennem en selfie fik et nærmere kig på totterne.
27-årige Bieber har i løbet af ferien fået totter - og de falder ikke i god jord.
(Foto: Instagram, Justin Bieber)
Det er en ommer!
De voldsomme anklager om kulturel appropriation – eller kulturelt tyveri - opstår eksempelvis, når en hvid kunstner bruger dele af andre kulturer.
Det være sig både udsmykninger, beklædningsdele eller kendetegn, som er funderet kulturelt eller religiøst.
I Biebers tilfælde har det altså før været et stort problem for hans fans og følgere, at han har haft både cornrows (små fletninger red.) eller dreadlocks.
- Den er ikke god, skriver en af hans i alt 171 millioner følgere på Instagram under opslaget fra mandag.
- Jeg ved, du kan gøre det meget bedre, skriver en anden, mens en tredje erklærer sig enig:
- Tager du pis? Det er virkelig skuffende.
Især bliver hans forkærlighed for de indfiltrede lokker sat op mod hans udtalte modstand mod racisme og racediskrimination.
På Twitter kalder internetkrigerne det hyklerisk, at han eksempelvis samtidig sampler Martin Luther King Jr.-taler på sit nye album ”Justice”.
- Det er latterligt
Justin Bieber har før været ude og forsvare andre stjerner, der har været ramt af lignende kritik.
I 2015, da en ganske ung Kylie Jenner flashede sine nye cornrows på Instagram, sprang Bieber til for at mane anklagerne om appropriation i jorden.
- At kalde hende racist, bare fordi hun har flettet sit hår, er latterligt. Lad os nu fokusere på det større billede i stedet for at skændes om noget så åndssvagt, skrev Bieber i sin tid.
Dreadlocks-frisuren har en historisk signifikans for især rastafari-kulturen, og siden er den også blevet kædet tæt sammen med afroamerikansk identitet, historie og politik