Husker du lille Miv? Nu har familien doneret de indsamlede penge
Han rørte tusinder af danskere over hele landet.
Og det væltede ind med penge fra fremmede over hele landet, der håbede og bad til, at han kunne reddes. Men i begyndelsen af marts i år mistede 8-årige Magnus ’Miv’ livet til en aggressiv kræftsygdom.
Hele Danmark havde ellers kæmpet med den vellidte dreng fra Lyngby, og i alt blev der indsamlet svimlende 1,6 millioner kroner, der skulle bruges til at give Miv en ekstra chance. Desværre tabte Magnus kampen, men de mange indsamlede penge kommer nu andre til gode.
Mivs bedstemor, Inger Brae, skriver nu i Mivs Facebook-gruppe, at næsten alle de overskydende penge er blevet doneret til velgørende formål.
Nederst i denne artikel kan du se, præcis hvad de mange penge er gået til.
Magnus ’Miv’ sov stille ind natten til den 5. marts 2015 på et hospital i Spanien. Her var han fløjet til sammen med sin familie blot få dage inden – håbet var, at de spanske læger kunne give Miv en ekstra chance. De danske læger på Rigshospitalet havde allerede opgivet kampen.
Desværre nåede de spanske læger ikke at opstarte den behandling, der skulle forsøge at redde Miv.
Sådan er de mange penge fordelt
BørneCancerFonden: 274.977,05 kroner Beløbet er øremærket til forskning. ”En stor og varm tak for at Børnecancerfonden har modtaget donation fra indsamlingen til Magnus. Børnecancerfonden vil øremærke beløbet til forskning” BørneHjerneCancerFonden : 111.720,23 kroner Beløbet er øremærket til forskning. ”Jeg bekræfter hermed, at Børne Hjernecancer Fonden har modtaget kr. 111.720, 23 fra Komiteen for Fighting for Magnus. Jeg bekræfter samtidig, at hele beløbet er øremærket, og anvendes til forskning i hjernekræft der rammer børn. Det er virkelig flot, hvad I formåede at stable på benene for Magnus og stå åbent frem. Som forælder i samme situation ved jeg hvor store ofre og ressourcer det kræver. Jeg kæmper selv med den åbenhed, som jeg mener, er nødvendig hvis resten af samfundet skal få øjnene op for, at der skal gøres meget mere på dette område, Jeg føler med jer og er meget taknemmelig for jeres hjælp. Kh Anette Overby” Burzynski Malaga: ca. 16.500 euro Beløbet er øremærket til forskning. “We appreciate very much your contribution for Research in Cancer Dr Juan and his team did whatever they could to save Magnus. We are joining you in sorrow for this tragic loss, but we will continue to provide better and better service in the treatment of this devastating disease. With kind regards Stanislaw R. Burzynski, M.D.,Ph.D. Professor of Neuro-oncology” Forskning I Cannabis og Cancer: 136.277,93 kroner Beløbet er øremærket til forskning.