Kendte5. september 2024 (opd. 5. september 2024)

Nu indrømmer hun: Her er Janni Rees Jeppe

Manden, som fylder i Janni Rees liv, er succesrig advokat, bosat i Schweiz og seks år yngre end hende
Jeppe Stokholm kan blive Jannis redningsmand.
Jeppe Stokholm kan blive Jannis redningsmand.
 Privatfoto

TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en mail til tip@seoghoer.dk

Janni Ree og Dennis Knudsen i en hed omfavnelse sammen.

Hvis du kan se det billede for dig, så kan du også forestille dig Janni med manden, som den seneste tid har fyldt en stadig større del i hendes kalender.

For den 48-årige Jeppe R. Stokholm har en slående lighed med makeupartisten Dennis Knudsen; mørkhåret, solbrændt og sportstrænet - dog er han noget yngre end Dennis.

Og den er god nok - Jeppe ER manden i hendes liv, siger Janni Ree torsdag eftermiddag til Ekstra Bladet.

Det sker, efter hun i længere tid alene har kaldt ham for "en god ven".

Mens Dennis Knudsen er til mænd, tyder tilstedeværelsen af Janni på, at Jeppe R. Stokholm er til blondiner.

Det er blandt andet opslag på sociale medier, der afslører, at Janni har tilbragt en del tid i Jeppe Stokholms hjemby Herliiberg syd for Zürich i Schweiz.

SE og HØR har forsøgt at kontakte Jeppe R. Stokholm, som er født i Skive og uddannet cand. jur. samt ph.d. i EU-skat.

Men han har ikke besvaret henvendelserne. Trangen til at fortælle om sig selv og sit forhold til den skilsmisseaktuelle Janni Ree er ikke presserende.

Eller også har Jeppe bare travlt med sit job som selvstændig advokat.

For få år siden var han gift, og parret boede sammen i et idyllisk bindingsværkshus i den dyreste del af rigmandsreservatet Klampenborg.

Jeppe Stokholm er bevidst om at dyrke sit netværk. Han er medlem af VL-gruppe 81, der også har tidligere udenrigsminister Anders Samuelsen som medlem. VL står for "VirksomhedsLedere".

Han er noget så fint som bestyrelsesformand for Dansk Schweizisk Handelskammer.

Hvad laver man i et Handelskammer? Måske ved Janni det? I hvert fald er hun blevet så tændt af erhvervslivet, at hun forleden oprettede en profil på Linkedin - stedet hvor karrierepersoner mødes. Og noget af det første, hun likede, var et af Jeppes opslag.

Jeppe R. Stokholm er vild med sport. For elleve år siden stod han i spidsen for en række pengestærke investorer og kendisser, blandt andre Daniel Agger, der ville redde fodboldklubben Brøndby.

Han har også været formand for København Håndbold A/S.

Sponsoreret indhold