
OMG! Nu kan du få brunsviger-is

Fyn er lig med H.C. Andersen, brunsviger og rygeost.
Og under H.C. Andersen-festivalen, der netop nu løber af stablen i Odense, har Paradis-is indfanget essensen af Fyn i en is-variant - og det er ikke rygeost, skulle vi hilse og sige.

Artiklen fortsætter under billedet.
Paradis-isbutikken i Odense C har i dag brunsviger-is i køledisken, og på deres Facebook opfordrer de ishungrende brunsvigerfans til at skynde sig, da der er begrænsede mængder.
- I samarbejde med Restaurant Fynboen har vi lavet en ny opskrift, hvor vi hylder den fynske brunsviger, skriver Paradis-is i Odense på Facebook.
Og Restaurant Fynboen, der altså har været med til at udvikle smagsvarianten, lover, at der er rigeligt med snask.
- Vi har hjulpet Paradis Is Odense med "snasken" til deres nye is, der smager af hele Fyns favoritkage, nemlig brunsvigeren, skriver Restaurant Fynboen på sin Facebook-side.

Nu kan du få softice med smag af syltede agurker
Det er ikke den første issmagsvariant, der har fået Facebook til at gå i selvsving.
Tidligere fik romkugle-isen ishungrende danskere til tasterne - og ned i den lokale isbiks.
