Mums! Nu kan du få julestokke med smag af Oreo
Julen nærmer sig med hastige skridt, og hvis du gerne vil ryste (jule)posen en smule, så er her et oplagt bud.
På Amazon kan du nemlig købe julestokke med smag af Oreo.
Væk er er den velkendte kombination af rød og hvid bolsjemasse med smag af pebermynte.
I stedet er Oreo-julestokken sort og hvid - præcis som vi kender den velsmagende Oreo-kiks.
For knap 95 kr. kan du erhverve dig hele 12 julestokke med Oreo-smag, og oven i købet får du tilmed en pakke varm kakao-pulver med Oreo-smag, som du kan nyde med dine julestokke.
Disse julestokke smager af syltede agurker
Nu kan du få M&M's med smag af varm kakao og skumfiduser
Er du ikke til søde sager, kan vi trøste dig med, at der også findes julestokke med smag af syltede agurker.
Den velkendte røde farve er erstattet af en giftiggrøn kulør, og den karakteristiske smag af pebermynte er nu en syrlig blanding af eddike, sukker og andre krydderier.
"Peppermint is so last year", lyder salgsargumentet for juleslikket, der med garanti overrasker i enhver julesok eller kalendergave.
Artiklen fortsætter under billedet.
Lyder syltede agurker lidt for aparte til dine smagsløg, så kan vi oplyse om, at du også kan få julestokke med smag af bacon og grillkylling. Velbekomme!