Kendte8. juni 2015

Åh nej! Nu skal Bart Simpson dø

Den populære tegneseriefigur kommer til at lide en alvorlig død i næste sæson af "The Simpson".
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thesimpsons.jpg
 All Over Press

I 25 år har han prøvet på det, og i næste sæson af den amerikanske hitserie "The Simpsons" får Sideshow Bob endelig heldet med sig.

Han formår nemlig at slå selveste Bart Simpson ihjel.

Drabet kommer til at foregå i den årligt tilbagevendende Halloween-udgave af serien, det afslørede producenterne i weekenden, da de besøgte ATX Festivalen i Austin, Texas.

Det skriver Entertainment Weekly.

Når Halloween-udgaven af "The Simpsons" har været vist i USA, så skal fans af serien dog ikke fortvivle. Bart Simpson vil nemlig vende tilbage til Springfield, da hans død kun er en del af Halloween-universet. Her er det nemlig normalt for serien at lave afsnit, der ikke har noget med resten af serien at gøre.

Første gang Sideshow Bob forsøgte at slå Bart ihjel var 1993, og det har siden været hans mission at få gjort en ende på sin gule plageånds liv.

Hvad der skal ske med Sideshow Bob, nu når hans plan endelig går som planlagt, vides ikke.

Udover drabet på Bart Simpson, så kunne producenterne også afsløre, at en af de helt store fanfavoritter vender tilbage i sæson 27.

Det sker, når den populære Spider Pig, som man kender fra "The Simpsons"-filmen, vender tilbage til Springfield.

Sponsoreret indhold