Kendte17. august 2022

Nu skal der bare ske noget nyt: Grimes har planer om at få elverører og vampyrtænder permanent

Men ekskæresten Elon Musk forholder sig skeptisk til lige netop planerne for hendes ører – der er åbenbart grænser for galskaben
Grimes har aldrig været bange for at eksperimetere med sit udseende. Nu røber hun, at der er flere vilde forandringer på vej 
Grimes har aldrig været bange for at eksperimetere med sit udseende. Nu røber hun, at der er flere vilde forandringer på vej
 Foto: Jordan Strauss/Invision/AP

Man kender det godt.

Fra tid til anden skal der bare ske et eller andet. Et frisk look eller en spændende forandring i udseendet. Men hvor de fleste nok blok har planer om en ny frisure eller en møbelrokade i stuen, tager sangerinden Grimes selvfølgelig lige det hele op til nye højder.

For nylig luftede hun sine tanker på Twitter, hvor hun skrev:

– For to år siden lavede jeg en aftale med en plastikkirurg, fordi jeg havde lyst til forandring, efter jeg er nået midten af 30’erne, men jeg kom i tanke om, at jeg ikke havde besluttet mig for, hvad jeg ville have lavet, skrev hun, før hun spurgte sine 1,3 millioner følgere:

– Er der nogle ansigtsmodifikationer, som I synes, ville se godt ud på mig? Hun tilføjede dog i parentes:

– Elverører er dog ikke en mulighed, da det allerede er en plan.

Dem har hun ønsket sig hele livet, men hun er samtidig nervøs, da hun er i tvivl om helingsprocessen, skriver hun.

– Især virker det risikabelt for musikere, at få dem lavet.

Næsen er fredet område

Det hele kan lyde lidt skørt – især at hun har lyst til at lufte tankerne på de sociale medier. Men for den 34-årige musiker er det vigtigt at bryde det tabu, som hun synes, der findes omkring kosmetiske ændringer, der er permanente.

Grimes – der har to børn sammen med verdens rigeste mand, Tesla-iværksætteren Elon Musk – lover dog, at der er én ting, der ikke bliver pillet ved.

– Min næse er mit mest karakteristiske træk – den ændrer jeg ikke, bare rolig.

Den canadiske musiker Grimes er berømt for at troppe op med syrede, psykedeliske og fremtidsagtige looks
Den canadiske musiker Grimes er berømt for at troppe op med syrede, psykedeliske og fremtidsagtige looks
 Foto: Ritzau Scanpix

Elon Musk blander sig

Grimes afslører også, at hun har planer om at få hele kroppen dækket af tatoveringer, og at hun stadig er på jagt efter nogle pålidelige og dygtige folk, der kan lave hendes vampyrtænde – gerne i Austin eller i Los Angeles, skriver hun.

Hendes on/off-partner Elon Musk er dog også klar i kommentarsporeret under hendes opslag om elverørene.

– Ulemperne ved en operation for at få elverører overskygger muligvis fordelene, indvender han.

Elon Musk og Grimes har børnene X AE A-XII på to år, og fem måneder gamle Exa Dark Sideræl Musk
Elon Musk og Grimes har børnene X AE A-XII på to år, og fem måneder gamle Exa Dark Sideræl Musk
 Foto: Ritzau Scanpix

Sangerinden referer til den fremtidige genteknologi CRISPR i sit svar:

– For at være ærlig lyder dette som en opgave for crispr – bare ærgerligt at være født et par generationer for tidligt.

For os andre er der nok egentlig bare tilbage at vente i spænding på Grimes’ kommende - og utvivlsomt fascinerende - forvandling.

Sponsoreret indhold