Nu skal et par sendes hjem: Her er bookmakerens favorit
Og hvis man tager et kig på Danske Spil, så er der en favorit til den uheldige ære.
Sådan lyder det i en pressemeddelelse fra "Vild med dans"-ekspert Mathias Reimer Larsen.
– "Vild med dans" er jo ikke kun en dansekonkurrence. Det er i lige så høj grad også en popularitetskonkurrence, og det gør, at vi tænker på tre navne. Men skal vi nævne én favorit til at ryge ud, så vurderer vi her og nu, at det bliver kajakroeren Victor Gairy Aasmul.
– Rachel Ellebye fra Årgang 0 fik også kun ni point ligesom Victor Gairy Aasmul i sidste uge, så hun kan bestemt heller ikke vide sig sikker i aften. Hun har til gengæld den kæmpestore fordel, at hun danner par med seerdarlingen Thomas Evers Poulsen, og det kan jo betyde, at vi må kigge på et tredje par for at finde den sidste deltager, som skal i omdans.
Han smider også et sidste navn i puljen.
– Derfor holder vi også godt øje med Dot Wessman. Ja, hun fik ganske vist hele 12 point sidste fredag, men hendes dansepartner er den helt nye Nikolaj Lund, og dette kan give problemer for seerstemmer.
I den gode ende af tabellen ligger radioværten Kamal Hassan og realitystjernen Philip May. Også tv-værten Rasmus Staghøj ligger godt til og behøver nok ikke at være bange for et tidligt exit.