Nu sker det! AC/DC vender tilbage

"Thunderstruck", "Highway to Hell", "Back in Black".
AC/DC har produceret mange bangers, og nu ser det ud til, at det igen vil være muligt at opleve dem live efter syv års fravær fra livescenen.
Det australske band vender nemlig angiveligt tilbage som et af hovednavnene, når den nye amerikanske festival Power Trip løber ad stablen i den Californiens ørken.
Det skriver musikmediet Ultimate Classic Rock.
AC/DC er dog ikke de eneste legendariske kunstnere som festivalen ser ud til at have hevet i hus.
Mediet skriver også, at Ozzy Osbourne, Metallica og Iron Maiden kommer til at stå på kunstnerplakaten, der officielt bliver offentliggjort torsdag.
AC/DC teaser også for comebacket i et Twitter-opslag med teksten "Er I klar til et Power Trip", hvor de har tagget festivalen.
Det vil være AC/DC' første koncert siden 2016, og samtidig også det første show siden deres ene guitarist Malcolm Young døde i 2017.
AC/DC var også forbi Danmark i 2016, hvor de nedlagde Ceres Park i Aarhus.