Nu sker det: Kim Kardashian er spottet på "Carpool Karaoke"-optagelser med James Corden
42-årige Kim Kardashian så ud til at have det fantastisk sjovt, mens hun netop deltog i ”Carpool Karaoke” – et fast og yderst populært segment i ”The Late Late Show”, der er beværtet af den britiske tv-vært James Corden.
Det viser netop offentliggjorte billeder af de to stjerners tur forbi en lokal købmand.
Og det er faktisk ganske sjældent, at rygterne om fremtidige optrædener slipper ud før tid, når stjerner sætter sig i passagersædet for som regel at synge med på sine egne største hits hos Corden.
Den verdensberømte Skims-stifter var iført højttaljede jeans med huller, samt en stram top, mens hendes mørke lokker var samlet i en lang fletning.
Ifølge Daily Mail har Kardashian-stjernen været inviteret med på James Cordens biltur gennem Los Angeles flere gange. Dog står det ikke helt klart, præcis hvilke sange de to skal nynne med på undervejs, for det er som bekendt ikke ligefrem et musikalsk repertoire, som Kim er kendt for.
I 2011 forsøgte hun sig dog som sangerinde, da hun udgav singlen ”Jam (Turn it Up)”. Dengang var det dog ikke ligefrem rosende ord, hun modtag fra musikkritikerne efter udgivelsen.
Daily News’ anmelder kaldte eksempelvis musikken for ”et hjernedødt stykke generisk dansemusik”, og blev mere personlig i kritikken af sangerinden selv ved at kalde hende ”den værste sangerinde i reality-tv”.
Det skal blive spændende at se, hvordan hun klarer sig i sangindslaget på "The Late Late Show".
Før har store navne som Lizzo, Adele, Ed Sheeran og Billie Eilish deltaget i ”Carpool Karaoke”.