Kendte5. april 2022

Nu sker det: Kim Kardashian og Pete Davidson tager kæmpe skridt i forholdet

Den 28-årige komiker, Pete Davidon, har angiveligt præsenteret sin Kardashian-kæreste for sine bedsteforældre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det er, som om kærligheden mellem det stadig nyforelskede par, Kim Kardashian, 41, og Pete Davidson, kun bliver større.

Den mellemste Kardashian-søster har allerede mødt sin komikerkærestes mor.

Men nu lader det til, at de to turtelduer sætter en stor, fed streg under seriøsiteten ved deres forhold. Kim Kardashian har nemlig nu også mødt Pete Davidsons bedsteforældre.

Det skriver amerikanske TMZ.

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/kim_kardashian_reagerer_paa_kanye-sviner_mod_pete.jpg
 (Foto: MEGA)

(Foto: MEGA)

Ifølge kilder tæt på Pete Davidon besøgte Kardashian-søsteren sin kæreste i New York, da hendes nyfundne kærlighed arbejdede på en film.

Og det var således angiveligt i den forbindelse, at de to tog et smut til Staten Island, hvor "SNL"-stjernens bedsteforældre bor.

Det er nok de færreste, der er decideret overraskede over, at kæresteparret, der er blevet kædet sammen siden oktober sidste år, er involveret i hinandens familier.

Indtil nu har det således blot været Pete Davidson, der tydeligt er kommet tættere ind på livet af Kardashian-klanen, når han fx har været med på dobbeltdate med Kims søster, Kourtney Kardashian, og hendes forlovede, Blink-182-trommeslageren Travis Barker.

Eller når hr. Davidson har været en tur i biffen sammen med Scott Disick, som Kourtney Kardashian har tre børn sammen med.

Én ting mangler dog stadig.

Pete Davidson har stadig til gode at møde Kim Kardashians fire børn, som hun har sammen med eksmanden og ordsmeden Kanye West.

Sponsoreret indhold