Nu sladrer broren: Bekræfter han her, at Taylor Swift rent faktisk dater NFL-stjernen Travis Kelce?
Længe har det været spekulationer om hede følelser mellem den 33-årige amerikanske sportsstjerne Travis Kelce og den jævnaldrende ”Anti Hero”-hitmageren Taylor Swift.
Først bemærkede fans hendes særlige halskæde, men nu bliver der muligvis slået to streger under romancen, fordi Travis-broren pipper til pressen.
Ja, faktisk går han så langt som at fortælle åbent i en podcast, at han tror, at ”rygterne er 100 procent sande”.
Det skriver Daily Mail.
Travis storebror, Jason Kelce, der selv har en strålende karriere indenfor amerikansk fodbold, og som spiller for National Eagles, var gæst i WIP Morning Show, da han lod den ikke helt uvæsentlige ord falde, som altså på sin vis kun puster yderligere til rygterne om en ny mand i Swifts liv.
Jason fortæller dog også, at han forsøger at holde sig lidt ude af sin lillebror kærlighedsliv.
– Jeg ved ikke rigtigt så meget om, hvad der sker i Travis’ kærlighedsliv, og jeg prøver at holde… Du ved, det er hans sag. Og jeg prøver at holde mig lidt ude af den verden, siger han i interviewet.
Den amerikanske fodboldspiller Travis Kelce har før dannet par med influenceren og broadcasteren Kayla Nicole, mens den Taylor Swift, som lige har været rundt i verden på første del af hendes storslåede Eras Tour, var sammen med den britiske skuespiller Joe Alwyn i hele seks år, før deres brud i april.
Røber halskæden det?
I mellemtiden har den verdensberømte stjerne dog også hygget sig med 1975-forsanger Matty Healy, men det faldt ikke i særlig god jord blandt hendes fans, og forholdet varede ikke mere end et par måneder.
Travis og Kayla Nicole gik fra hinanden i 2022.
Tilbage til den halskæde, som den 33-årige ”Cruel Summer”-sangerinden bar under en tur i byen i New York. Fans bemærkede nemlig, at stenen i hendes vedhæng var en opal, hvilket er Travis Kelces fødselssten, da han er født i starten af oktober.
Rygterne om de to startede for et par uger siden, da sangerinden var forbi Kansas City undervejs på hendes verdensturné Eras Tour.
Dengang var brødrene faktisk allerede utroligt åbenmundede omkring Travis’ interesse i popsilden, for i podcasten ”New Heights” fortalte han, at han var klar til at give hende sit telefonnummer, når hun ramte Kansas, men det var ikke gået helt efter planen.
– Hun møder jo ikke nogen, eller… Hun ville i hvert fald ikke møde mig. Og det tog jeg personligt, fortalte han.