Kendte28. juni 2024

Nu tager Ruben Søltoft hævn over Tobias Dybvad i "Verdensmænd"

Ruben Søltofts comeback til skærmen bliver et hævntogt mod Tobias Dybvad, når de to komikere bytter roller i en ny udgave af "Verdensmænd"
En noget akavet Ruben Søltoft løftede sløret for, hvordan den famøse efterfest til Zulu Comedy Galla løber af stablen.
  Journalist: Nicklas Lagerstorf Fotograf: Jesper Sunesen

LÆS OGSÅ: Ruben Søltoft er tilbage efter to år: Jeg gik ned med stress

Ruben Søltoft blev presset ud af sin komfortzone, da han medvirkede i Tobias Dybvads program "Verdensmænd", som udover at være et rejseprogram mest af alt handler om at vise komikere – og Bo Lydmand – i skøre situationer.

Men nu er rollerne byttet om. For i en ny udgave af "Verdenmænd" er det pludselig ikke længere Tobias Dybvad ved roret. I stedet står Ruben Søltoft i front – og over tre afsnit sørger han selvfølgelig for at få skovlen under den tidligere vært og hans kammesjuk.

Programmet hedder "Verdensmænd: Ruben hævn", og ifølge TV 2 er det denne gang "Tobias Dybvad og Bo Lydmand, der får serveret en maggiterning af grænseoverskridende oplevelser, for deres rejsearrangør er en hævntørstig Ruben Søltoft".

Tobias Dybvad må deltage i et rædselscenarie af en optagelse, der presser ham længere ud af sin komfortzone, end han nogensinde har prøvet før, i "Verdensmænd: Rubens hævn".
Tobias Dybvad må deltage i et rædselscenarie af en optagelse, der presser ham længere ud af sin komfortzone, end han nogensinde har prøvet før, i "Verdensmænd: Rubens hævn".
 Foto: Charleys Far/TV 2

Det er Ruben Søltofts første program, siden han vendte tilbage fra en to år lang stresssygemelding. Derudover er han netop taget på comedy tour rundt i landet med showet "Ruben: Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt noget?", som han fortsætter ind i marts 2025.

Tobias Dybvad er i øjeblikket på barsel og har netop været aktuel i "Roasted" på Prime.

"Verdensmænd: Rubens hævn" får premiere søndag 7. juli på TV 2 og TV 2 Play.

Sponsoreret indhold