Blev angrebet af hulepindsvind: Nu vil alle hjælpe hunden Mahola
Dét ser smertefuldt ud, og det var det også!
Men heldigvis kan hunden Mahola igen logre med halen. Den er så småt ved at komme til hægterne igen efter et smertefuldt og vanvittigt angreb, der næsten kostede den livet.
For nyligt blev hunden nemlig angrebet af et hulepindsvin, mens den var ude at lege med to af sine hundevenner - Nestah og Soljah - i den canadiske provins Saskatchewan.
Hulepindsvinet angreb alle tre hunde, men angrebet på Mahola var så alvorligt, at den blev spiddet med hundredvis af pigge, der blandt andet ramte dens lunger og hjerte.
Hund møder fisk for første gang... Det ender ikke godt!
Lille Mahola var dækket med pigge efter det vanvittige angreb. Foto: GoFundMe
Mahola måtte gennem flere operationer efter angrebet. Foto: GoFundMe
Smilet er tilbage hos Mahola. Foto: GoFundMe
Mahola blev hastet på dyrlægehospitalet, hvor den siden har gennemgået utallige operationer for at få fjernet piggene og få lappet sårene sammen. Den er nu i bedring ligesom sine to hunde-venner, der også måtte i behandling for at få fjernet pigge.
Men det har ikke været uden pris. For dyrlægeregningerne er rendt op i over $8.000 – og forstætter med at stige – og dét beløb kunne hundenes ejer, Dennis, slet ikke betale.
Hunden Derby fik 3D-printet sine ben
Åh, sødt: Lille hund forstår ikke, at den har hikke
Derfor valgte Dennis’ ven – Mike Gerrand – at starte en indsamling via indsamlingshjemmesiden GoFundMe. Håbet var, at hundeglade mennesker ville hjælpe med at dække noget at dyrlægeregningen med små og store bidrag.
Og de tre hunde – og deres ejer – kan i sandhed fortsætte med at logre med halen. For på rekordtid er det strømmet ind med tusindvis af kroner, så regningen i dag er betalt.
- Jeg takker hver og én af jer hundeglade mennesker af hele mit hjerte, lyder det i dag fra den glade hundeejer.
Du har stadig mulighed for at donere penge, hvis du vil hjælpe Mahola og dens ejer endnu mere. Du kan gøre det her.