Kendte26. juli 2024 (opd. 26. juli 2024)

Nu vil Medina heale dine børn: Åbner børnecafé med jordforbindelse i gulvtæpperne

Træner hver dag spirituel vejrtrækning med sine drenge - nu vil hun have andre forældre med på ideen
Medina er flyvende på flere planer, afslører hun nu i et stort interview med modebladet Elle.
Medina er flyvende på flere planer, afslører hun nu i et stort interview med modebladet Elle.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Medina og Malo nyder solens stråler i Monaco

Forældre i Hørsholm og omegn kan godt begynde at gøre sig klar til en meget alternativ aktivitet for deres børn.

Til efteråret åbner ingen ringere end Medina en børnecafé i det nordsjællandske rigmandskvarter, hvor hun også tidligere har haft planer om netop en café.

Her vil hun ifølge et interview med modemagasinet Elle lave et "krea-space" for børn op til fem år.

Den 41-årige sanger fortæller i et større interview - hvor også hendes mand Malo, 31, og børnene Elliot på to og treårige Tyler deltager - at det spirituelle fylder enormt meget i hendes liv.

Laver kursuscenter for voksne

Medina planlægger også at lave et kursuscenter, hvor hun vil sælge særlige forløb, der varer tre dage.

Her er det igen spiritualitet, som bliver omdrejningspunktet.

Det er planen, at det åbner næste år.

Og at hun træner spirituelt med sine to sønner hver dag.

Blandt andet ved at lave vejrtrækningsøvelser med dem, som de ifølge Medina synes "er supersjovt".

I den kommende børnecafé bliver det de samme tanker, so Medina vil bruge til at hjælpe børnene og deres forældre med at "have kontakt til jorden". Og i meget fysisk forstand:

- Der vil være jordforbindelse sensorer i gulvtæpperne, så ens krop kan komme i allignment med sig selv igen, forklarer Medina, der erkender, at der nok vil være læsere, som tænker, at det her er noget "heksehalløj" eller "hippiepis".

Det skræmmer hende dog ikke. Snarere tværtimod:

- Jeg tror, at spiritualiteten kan være vejen frem for mange mennesker, ikke mindst de unge genereationer, siger hun til bladet, som netop er kommet på gaden.

Klædt på for en formue

I det store interview med Elle er der ikke sparet på hverken smykker eller dyrt tøj. Således kan man blandt andet se Medina i en nederdel til 43.200 kroner fra Hermès, øreringe fra Sophie Bille Brahe til 65.000 kroner, en halskæde fra Tiffani & Co. til 154.000 kroner og bukser fra Loewe til 26.850 kroner.

Også Malo er klædt fyrsteligt på med blandt andet en halskæde fra Sophie Bille Brahe til 375.000 kroner, en Dior-jakke til 35.055 kroner og Dior-shorts til 9695 kroner.

Selv børnene Elliot og Tyler er i bladet gjort til luksuriøse udstyrsstykker med blandt andet pyjamassæt fra Geismars til 1195 kroner stykket.

Sponsoreret indhold