Ny ballade om Camilla Plums "sparegris": Naboer raser mod planerne
LÆS OGSÅ: Mascha Vang overvejer operation - Eller er 30 kroner nok?
Vi advarer fra begyndelsen af denne artikel:
Dette er, hvad man i den grad kan kalde nyt fra overklassen. Eller skal vi sige nyt brok fra overklassen?
For B.T. kan søndag afsløre, at salget af Camilla Plums på overfladen ubetydelige sommerhus i Tisvildeleje - for 25 millioner kroner - nu har udløst en voldsom nabostrid.
Køberen af huset, rigmanden Carsten Gomard fra it-giganten Netcompany, har nemlig store planer med stedet.
Faktisk så store at naboerne i rigmandsghettoen nu går til modangreb.
Lykkes Gomard med at gennemføre sine planer om at udvide sommerhuset lige ned til vandet, mister naboerne nemlig deres udsigt.
Og den går jo ikke.
- Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at nogen kunne få lov til at bygge den slags hernede, siger blandt andre Nana Burnett til B.T.
Naboerne mener, at Carsten Gomard på godt dansk "skider" på lokalplan og almindelig anstændighed ved at komme buldrende med sine mange millioner.
Hans svar til B.T. er ikke overraskende, at det er naboerne, som er galt på den.
Huset, som han overtog fra Camilla Plum, fylder nemlig så lidt på grunden, at der er plads til meget mere, forklarer han.
Camilla Plums vilde jul: Jagtede svigermor med kniv juleaften
Alligevel erklærer it-milliardæren sig klar til at lytte på naboerne og lave en del af planerne om, så de ikke bliver "så indgribende".