Nybagt mor for anden gang: Khloé Kardashian deler fotos fra fødslen
Man kan nok næppe påstå, at alt har været lutter lykke for den 38-årige Kardashian-søster denne sommer – men fødslen af hendes lille søn må dog naturligvis siges at være et fantastisk øjeblik.
I dag har anden sæson af hitserien “The Kardashians” premiere. Og allerede i første afsnit er der action for alle pengene, når både søster Kim Kardashian, 41, og et helt kamerahold er med til fødslen af Khloés lille søn.
– Åh, Gud, han ligner True på en prik, udbryder Kim, der selvsagt refererer til Khloés fireårige datter True, da det lille vidunder kommer til verden.
Den 31-årige basketballspiller Tristan Thompson, som således er far til både sønnen, hvis navn offentligheden stadig ikke kender navnet på, og True, var ikke med til fødslen og måtte nøjes med at komme på besøg senere. Men det er måske i virkeligheden slet ikke så underligt.
Forholdet mellem de to nu ekskærester har umiddelbart aldrig været en dans på roser, og det kan man måske bebrejde Tristan Thomson og hans forkærlighed for utroskab og andre kvinder for.
Sidste utroskabsskandale var dog lidt ud over det sædvanlige. Her havde Tristan således travlt med at få et barn sammen med en anden kvinde, mens en rugemor var gravid med han og Khloé Kardashians lille barn.
Heldigvis er den lille ny naturligvis mere end velkommen i Kardashian-familien. Noget, billederne fra fødslen da også i den grad vidner om.
Artiklen fortsætter under billederne …
Khloé og Tristan har sammen datteren True og deres får måneder gamle søn, mens Tristan også er far til femårige Prince og lille Theo på ni måneder.
De to sønner har han med kvinderne Jordan Craig og Maralee Nichols.