Nydansere afsløret: Cecilie Schmeichel og Katerina Pitzner er med i "Vild med dans"
De seneste dage er der drysset flere og flere nyheder ud om den kommende sæson af "Vild med dans", og nu kan SE og HØR for første gang afsløre to af nydanserne.
Cecilie Schmeichel og Katerina Pitzner er nemlig to af dem, der under kyndig vejledning af professionelle dansere skal introduceres til dansens verden. Det afslører flere kilder overfor SE og HØR.
Cecilie Schmeichel er, som navnet afslører, i familie med de to store fodboldspillere - hendes far, der er den tidligere målmand Peter Schmeichel og hendes bror, der er nuværende landsholdsmålmand Kasper Schmeichel.
Men Cecilie har også skabt sit eget navn som influencer og har flere gange fortalt om sin opvækst, der langt fra var problemfri.
Katerina Pitzner har diamantvirksomheden Copenhagen Diamond Exchange, men er kendt fra programmet "Diamantfamilien". Her følger man hende og hendes døtre Elvira, Thalia og Ophelia, hvor man kommer helt tæt på familiens op- og nedture.
Allerede nu ved vi, at Cecilie Schmeichel og Katerina Pitzner ikke kommer til at danse med de professionelle dansere Mads Vad eller Martin Parnov Reichhardt, for de har begge bekræftet, at de ikke er med i den nye sæson af TV 2-programmet.
Heller ikke Mille Funk skal danse med i denne omgang