Kendte30. oktober 2023

Nye detaljer i Matthew Perry-dødsfald: Alarmopkaldet afsløret

Politiet har frigivet opkaldet, hvor de bliver tilkaldt til "Venner"-stjernens hjem, efter han er blevet fundet livløs i sin jacuzzi
FILE - Matthew Perry arrives at the GQ Men of the Year Party
Matthew Perry blev 54 år gammel.
 Foto: Willy Sanjuan/AP/Ritzau Scanpix

Der gik vist et chok gennem de fleste, da det søndag kom frem, at "Venner"-stjernen Matthew Perry var blevet fundet død i sin jacuzzi.

Nu har politiet frigivet alarmokaldet i den tragiske sag.

Det skriver TMZ, der er i besiddelse af optagelsen.

Ifølge det amerikanske medie var det angiveligt Matthew Perrys assistent, der fandt skuespilleren livløs i hans hjem i Los Angeles, og som ringede til politiet.

Alarmopkaldet fandt sted lørdag klokken 16 lokal tid og varer blot 16 sekunder, hvoraf store dele er blevet censureret ud.

Man kan dog høre, at der bliver talt om en "drukneulykke".

- Agent 23. Rescue 23. Akutberedskab 9 i radioen. Vi besvarer en drukneulykke, siger en mand i opkaldet.

Hør opkaldet herunder:

54-årige Matthew Perry var få timer før sin død ude og spille pickleball med nogle venner, og da han kom hjem, sendte han sin assistent ud og ordne nogle ærinder.

Da hun kom hjem to timer senere, fandt hun skuespilleren livløs i jacuzzien og ringede 911.

Politiet mener ikke, der ligger noget mistænkeligt bag dødsfaldet, ligesom der ikke blev fundet illegale stoffer i hans hjem.

De fandt dog en masse receptpligtig medicin såsom anti-depressiver og medicin mod angst, og en retsmediciner skal derfor fastslå, om nogle af disse medikamenter var i "Venner"-stjernens krop, da han døde.

Der kan dog gå måneder, før resultatet foreligger.

Sponsoreret indhold