Kendte10 timer siden

Nye detaljer om Gene Hackman og hustruens død: Hundene gjorde noget hjerteskærende

En brandmand afslører nu nye detaljer om hollywoodparret Gene Hackman og hustru Betsy Arakawas død. Parrets to overlevende hunde gjorde således noget både hjerteskærende og gribende, da politi og brandvæsen ankom til parrets hjem
En brandmand afslører nu gribende og hjerteskærende detaljer om hollywoodparret Gene Hackman og hustru Betsy Arakawas død. Parrets to overlevende hunde gjorde således noget både hjerteskærende og gribende, da politi og brandvæsen ankom til parrets
En brandmand afslører nu gribende og hjerteskærende detaljer om hollywoodparret Gene Hackman og hustru Betsy Arakawas død. Parrets to overlevende hunde gjorde således noget både hjerteskærende og gribende, da politi og brandvæsen ankom til parrets hjem
 Foto: Roberto E. Rosales/AP/Ritzau Scanpix og privat

Der fortsætter med at dukke nye – og ikke mindst hjerteskærende – detaljer op om hollywoodparret Gene Hackman og hustru Betsy Arakawas død.

Således fortæller en brandmand nu, at parrets to overlevende hunde på mange måder hjalp redningspersonalet, da de ankom til parrets hjem 26. februar.

De to hunde Bear og Nikita gik indledningsvis hvileløst rundt, gøede og virkede på alle måder til at være klar over, at der var noget helt galt med deres to ejere. Herefter ledte de redningsmandskabet til liget af Gene Hackman.

Det skriver det amerikanske medie People.

Ambulanceredderne opdagede relativt hurtigt liget af 65-årige Betsy Arakawa på badeværelsesgulvet, da de ankom til parrets milliondyre hjem i Santa Fe, New Mexico.

Der gik dog yderligere 30 minutter, før det lykkedes redningsmandskabet at lokalisere hendes mand, 95-årige Gene Hackman, et andet sted i huset. Og det var altså hundene, der i sidste ende ledte redningsmandskabet til hans lig:

- Redningspersonalet opdagede, at hunden forsøgte at sige ”Kom herover! Kom herover”, forklarer chef for det lokale brandvæsen Brian Moya ifølge People.

Betsy Arakawa døde af en frygtet virus, mens hendes mand bukkede under en uge senere af en hjertelidelse.
Betsy Arakawa døde af en frygtet virus, mens hendes mand bukkede under en uge senere af en hjertelidelse.
 Foto: Eddie Moore/AP/Ritzau Scanpix

Politiets efterforskning har vist, at husets bagdør stod åben, hvorved de to hunde havde mulighed for at løbe rundt både inde i huset og udenfor. Det er formentlig forklaringen på, hvorfor de overlevede.

Parrets tredje hund, Zinna, befandt sig i et aflukket område, fordi hunden for nyligt havde gennemgået et indgreb hos dyrlægen.

Det er endnu uvist, hvorfor hunden døde, men det er efter alt at dømme som følge af tørst og sult.

Sidste fredag kom det også frem, hvad der førte til, at både skuespilleren og hans hustru døde. Under et pressemøde fortalte politiet, at 65-årige Betsy Arakawa døde først – formentlig den 11. februar – som følge af den såkaldte hantavirus – en alvorlig og sjælden sygdom, der primært spredes via gnavere som mus og rotter.

Først omkring en uge senere – 17. februar – døde hendes mand af en hjertelidelse.

Det var i dette hjem, at parret døde.
Det var i dette hjem, at parret døde.
 Foto: Roberto E. Rosales/AP/Ritzau Scanpix

Myndighederne vurderer, at Gene Hackman som følge af en fremskreden Alzheimers-demens ikke var i stand til at tage vare på sig selv – eller slå alarm.

Hans Alzheimers-sygdom kunne muligvis havde skabt en så voldsom forvirring hos den 95-årige skuespiller, at han ikke formåede at slå alarm til myndighederne, efter hans hustru på tragisk vis døde af den frygtede hantavirus.

Efterforskerne tilføjer, at det er muligt, at Gene Hackman på grund af sin demenssygdom ikke var klar over, at hans hustru var død. Desuden lader det altså til, at han heller ikke var i stand til at lave - eller spise - mad i den sidste tid.

Sponsoreret indhold