Kendte12. oktober 2023

Nyskilt Grand Prix-vinder Tim Schou: Lynforelsket

Kort efter popfyren Tim Schou og fruen gik hver til sit, har sangeren fundet kærligheden på ny
OPGAVE: Premiere på MØD MIG PÅ CASSIOPEIA i slotsgården på Gjorslev Slot. Her Tim SchouSTED: Gjorslevvej 22, GjorslevJOURNALIST: Ulrik UlriksenFOTOGRAF: Hanne JuulDATO: 20230727
Nu smiler nyforelskede Tim Schou atter bredt.
 Foto: Hanne Juul

Når man mindst venter det, slår lynet ned – og sådan er det vist også med kærligheden.

I al fald for sangeren Tim Schou, 36, som kort efter sin skilsmisse fra hustruen Adriane er blevet smaskforelsket på ny.

-Ud af det blå mødte jeg Camille, som var PR-ansvarlig på årets Melodi Grand Prix, hvor jeg var sangskriver på Søren Torpegaard Lunds ”Lige Her”, afslører Tim over for SE og HØR.

-Jeg blev rent ud sagt smaskforelsket i Camille fra start – og derudover har hun været der for mig i en af de sværeste tider i mit liv, lyder det fra den tidl. Grand Prix-vinder.

Og den seneste tid har da også været en følelsesmæssig rutsjetur for Eurovision-femmeren fra 2011.

-Jeg har de seneste 10 måneder gået igennem en skilsmisse – og har mistet en person i mit liv, som har betydet alt for mig i otte år (ekskonen Adriane, red.)

Det har hånden på hjertet føltes som en lille død, fortæller Tim åbenhjertigt.

-Vores rejse var slut – og sådan er det desværre nogle gange, siger musikeren, som først nu er klar til at tale om bruddet.

-Jeg har gået ret meget med det selv, indtil vi var 100 procent sikre på, at det var det, vi skulle – og at skilsmissen gik i orden, erkender Tim Schou.

Tim Schou viser ny kæreste frem
Tim Schou sammen med sin nuværende kæreste Camille Fallesen.
 Foto: Martin Høien

Han har dog forsøgt at få det bedste ud af det forliste ægteskab – og det kan man bl.a. høre på hans nye EP, der udkommer 17. november.

-Den eneste måde, jeg har kunnet ventilere på, har været igennem musikken. Så det er en dedikation til en kvinde, jeg har været så heldig at elske og have i mit liv, fortæller popstjernen.

Nu er det så en ny kvinde, han er så heldig at elske.

Sponsoreret indhold