Kendte18. november 2019

Nyskilte Ditte Okman: Jeg vil fodres og flirtes med

Den rapkæftede radiovært Ditte Okman prøver at vænne sig til tilværelsen som nyslået singlemor.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ditte_okman_dm_1.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Lejligheden er et stort flytterod, og kalenderen er fyldt med foredrag og aftaler med advokater og nye chefer.

På en gang er Ditte Okmans liv vendt op og ned. Værten på et af Radio 24syvs mest populære programmer, ”Det vi taler om”, har de seneste uger set sin arbejdsplads lukke, få et nyt job og flytte fra sin mand, Mark, efter 12 års forhold.

Og midt i det hele har hun udgivet en bog med historier fra sit eget liv med titlen ”#tyndogrig”.

– Jeg har det okay. Men jeg glæder mig til at få noget ro på. Jobskiftet har været så udmattende, og samtidig skal Mark og jeg ikke være sammen mere. Men der er så meget praktik, at det overdøver det følelsesmæssige.

Artiklen fortsætter under billedet ....

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_okman_groenningen.jpg
 (Foto: Forlaget Grønningen)

”#tyndogrig” er den første bog, som Ditte Okman har skrevet om sig selv. Tidligere har hun udgivet en biografi om Peter Belli. (Foto: Forlaget Grønningen 1)

– Jeg er ikke engang sikker på, at jeg kan mærke noget lige nu. Jeg er på automatpilot. Måske finder jeg først ud af det om et år, når jeg kigger tilbage og tænker over, hvad der er sket, lyder det fra hende.

Ingen Tinder

Hver fredag gennemgår hun ugens saftigste sladderhistorier i radioprogrammet, som nu er flyttet til B.T., men indtil videre er der ikke meget, der tyder på, at den nyslåede singlekvinde selv kommer til at trække frække overskrifter med sit kærlighedsliv.

– Jeg er ikke på vej på Tinder. Det er en tand for hardcore. Jeg skal lige afvikle hjemmet og få styr på mine nye rutiner og finde ud af, hvordan vores børn tager det hele, siger radioværten.

Men en dag, når der kommer en ny mand på banen, er der visse krav.

– Der må være nogen, der inviterer mig ud og giver mig noget mad og flirter med mig. En mand skal være initiativrig og eventyrlysten, hvis han skal interessere mig.

Artiklen fortsætter under billedet ....

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_okman_mho.jpg
 (Foto: Martin Høien)

Som journalist – blandt andet på SE og HØR – har Ditte Okman været vant til at se stjernerne på den røde løber. Hendes nuværende status som feteret radiovært betyder, at hun nu også selv kan gøre sin entré på det fine tæppe. (Foto: Martin Høien)

KUNNE IKKE LEVE

Titlen på bogen stammer fra en hård periode i Ditte Okmans liv. Hendes bror faldt pludselig død om i sit hjem, og sorgen slog den ellers så livsglade kvinde ud af kurs. Få måneder senere så hun sig selv holde ferie og lægge en selfie på Instagram fra poolkanten.

– Jeg har grædt og er træt og har tabt mig, fordi jeg ikke kunne spise. Men jeg har solbriller på, så på billedet ser det ud til, at jeg er mega rig og tynd. Så gav jeg det et ironisk hashtag, tynd og rig, men jeg havde aldrig haft det værre, end jeg havde det der.

Tynd og lykkelig

Det er en slankere Ditte Okman, der for tiden turnerer rundt og fortæller om sin nye bog.

– Jeg gider ikke være tyk igen. Det er så fedt at være normalvægtig.

Jeg har tabt 14 kilo. Kun ved at ændre min kost. Men jeg spiste altså også helt sindssygt usundt, forklarer moren til børnene Lloyd og Betty.

– Jeg fik et barn og blev lidt tyk, og så fik jeg et barn mere og blev lidt mere tyk. Halvandet år efter den sidste fødsel opdagede jeg, at jeg stadig gik i ventetøj. Det var sgu for taberagtigt, tænkte jeg.

Jeg får bekostelige ansigtsbehandlinger og har fået botox. Så jeg kom til at tænke på, at det var vildt, at jeg brugte formuer på cremer til mit ansigt, og så var jeg fucking ligeglad med resten af mig. Så der tog jeg mig sammen. Og så opdagede jeg, at det overhovedet ikke var svært at tabe sig. Og jeg blev virkelig glad for at have gjort noget ved det.

– Jeg havde ikke lyst til at dø, men jeg vidste heller ikke, hvordan jeg skulle leve. Jeg kunne ikke være noget for min mand og heller ikke noget for mine børn, siger Ditte og fortsætter:

– Så begyndte jeg at se en psykolog, og det hjalp mig til at krabbe mig tilbage til livet. Men efter et år fik jeg en efterreaktion. Der var mange, der døde inde på Radio24syv, og så fik jeg en erkendelse af, at jeg kunne dø, når jeg lagde mig til at sove. Så der skulle jeg ind til psykologen igen.

Artiklen fortsætter under billedet ....

https://imgix.seoghoer.dk/ditte_okman_dm_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg får rigtig mange hademails fra lyttere. Det må de gerne sende mig – jeg håber bare, at de får en forløsning ud af det. Men jeg gider ikke svare dem. (Foto: Dan Mariegaard)

– Jeg tror, det er godt en gang imellem at få kigget på sit liv og finde ud af, om der skal ryddes op, siger den travle radiovært, lige der midt i den helt store oprydning.

Fansene kan dog glæde sig over, at ”Det vi taler om” stadig sendes hver fredag eftermiddag – nu via B.T.

Sponsoreret indhold