Nyt foto af Bill Cosby: Fængslende smil

Han var hele verdens hyggefar som Dr. Heathcliff “Cliff” Huxtable i “Cosby & Co.” i 1980’erne, men de sidste år har der ikke været meget hygge over nu 83-årige Bill Cosby.
Han afsoner lige nu mellem tre og 10 års fængsel for seksuelt overgreb på Andrea Constand. Bill Cosby blev i 2018 dømt for at have bedøvet og misbrugt hende i 2004, og det sendte ham bag tremmer.
Op imod 60 kvinder har beskyldt Cosby for seksuelle overgreb – helt tilbage fra 1960’erne og frem– men han sidder nu fængslet for dommen i 2018.
Artiklen fortsætter under billedet...

Bill Cosby i 2018. (Foto: MEGA)

Bill Cosby i 2020. Foto: MEGA
Derfor er det heller ikke meget, man har hørt til ham, men nu er der kommet et nyt billede af sexforbryderen, som afsoner i et topsikret fængsel i Pennsylvania.
Anledningen til det nye billede er intet andet, end at fængslet får taget nye fotos af de indsatte af og til – og der er ikke meget der tyder på, at Cosby har det dårligt bag tremmer.